Sangens melodi og akkorder

En sang består musikalsk af to elementer: melodi og akkorder. Melodien er den række af toner, der synges til sangteksten. Akkorderne er de samklange af toner, der omgiver melodien, dvs. sangens harmoniske fundament. Begge elementer er en væsentlig del af sangskrivningen og udgør tilsammen dit kreative arbejde som komponist.

1. Musikken

Melodien er et bærende element i sangen. Den bliver afkodet af lytteren, længe før teksten er forstået, og den bliver husket, lang tid efter at teksten er glemt. En god melodi kan løfte en dårlig tekst og gøre sangen lytteværdig, men der gælder ikke nødvendigvis det omvendte forhold – en god tekst kan ikke altid løfte en dårlig melodi.

Netop dette forhold – at melodien umiddelbart spiller en mere væsentlig rolle end teksten – er sandsynligvis årsagen til, at sange på andre sprog end dansk og engelsk kan opnå stor succes blandt danske lyttere. Det helt store sommerhit i Danmark i 2019 var eksempelvis den spansksprogede sang Despacito af Luis Fonsi:

Luis Fonsi: Despacito (2019)

Akkorderne er fundamentet for melodien og afgørende, både for hvordan melodien opleves af lytteren, og for sangens klangfarve, stemning og udtryk som helhed. En god sammensætning af akkorder kan løfte sangen op på et højere niveau, mens en dårlig sammensætning af akkorder kan få hele sangen til at falde fra hinanden.

Som sangskriver bestemmer du selv, om du skriver melodien før akkorderne eller omvendt, og du bestemmer tilsvarende selv, om du skriver musikken før teksten eller omvendt. Der er ingen rigtig og forkert måde at skrive sange på.

I dette kapitel og kapitlet om sangens titel og sangtekst vil du møde en række øvelser, der træner forskellige tilgange til det at skrive sange. Med tiden vil du selv finde din foretrukne arbejdsmåde som sangskriver. Mange sangskrivere varierer løbende deres arbejdsmåde for at få ny inspiration og udvikle deres sangskrivning.

I videoen herunder kan du se, hvordan sangen Blur (2018) af MØ blev skabt. Udover at sangen er skabt som et fælles produkt af flere mennesker – såkaldt co-writing – er stort set hele melodien og teksten skrevet i løbet af blot en sangskriver-session:

2. Idéudvikling

Der er stor forskel på, hvordan sangskrivere skriver sange, men grundlæggende starter enhver musikalsk skabelsesproces med en idé, der senere bruges som afsæt til skabelsen af en hel sang. Idéen til en sang kan eksempelvis være:

• et ord, en sætning eller en lidt længere tekst
• et melodisk motiv eller en lidt længere melodi
• en akkord eller en kort akkordfølge
• et groove eller et instrumentalt riff.

De musikalske idéer kan opstå helt tilfældigt; når du vågner midt om natten, dyrker motion, går en tur, kører i bil, handler ind, er på ferie og meget andet. Men i langt de fleste tilfælde opstår musikalske idéer til sange ved, at du enten:

• improviserer på et musikinstrument, det vil sige spiller eller synger tilfældige melodier, akkorder og rytmer uden forberedelse.
• arbejder i et computerbaseret musikprogram, hvor du eksperimenter med sammensætninger af musikinstrumenter og lyde.
• lytter til musik, forholder dig subjektivt til den og lader dig inspirere af den, men naturligvis uden at plagiere den.

Det er som nævnt i introduktionen vigtigt, at du fastholder dine idéer på tekst, lyd eller node i det øjeblik, de opstår. Ellers risikerer du, at de går tabt. Brug eksempelvis din smartphone, som du altid har på dig, til at optage og nedskrive idéerne.

I næste kapitel om sangens titel og sangtekst lærer du om skriftlig idéudvikling. I det følgende vil du derfor udelukkende beskæftige dig med musikalsk idéudvikling, dvs. med de handlemønstre, der ligger til grund for skabelsen af musikalske idéer.

Idéudvikling af melodier og akkorder

Idéer til melodier og akkorder opstår i de fleste tilfælde ved, at du som sangskriver improviserer på et musikinstrument – som regel klaver eller guitar – det vil sige spiller tilfældige melodier og/eller akkorder uden forberedelse. Melodierne kan eventuelt synges i stedet for at spilles, ligesom du gjorde det i øvelserne i de forrige kapitler.

Efterhånden vil der blandt alle tilfældigheder opstå melodier og akkordfølger, som lyder godt, og som du derfor begynder at gentage og til sidst fastholder på lyd eller node. Idéerne, der opstår ved denne form for improvisation, ender ofte med at blive fundamentet for en sang – men nogle bliver sandsynligvis aldrig til noget.

Det er op til dig, om du fokuserer på melodi eller akkorder først – eller begge dele sideløbende. Nogle foretrækker at starte med akkorderne og skaber derefter melodien ved at improvisere henover – akkorderne kan da eventuelt indspilles og afspilles i ring, så fokus er udelukkende på melodien. Andre foretrækker at starte med melodien og skriver derefter akkorderne med afsæt i melodien.

Førstnævnte fremgangsmåde resulterer ofte i en melodi, der er nært forbundet med akkorderne, fordi den skabes med afsæt i disse. Sidstnævnte fremgangsmåde resulterer ofte i en melodi med en mere selvstændig karakter, der ikke i samme grad er afhængig af akkorderne. Du kan med fordel afprøve begge fremgangsmåder for at udvide dit musikalske repertoire og finde din foretrukne arbejdsproces.

Hvis du spiller klaver eller guitar og øver dig regelmæssigt, er det en god rutine at starte hver øvning med at improvisere. På den måde vænner du dig til at skabe ny musik og forholde dig til den. Og selvom formålet i højere grad er træning end sangskrivning, kan der i denne proces opstå gode idéer, som kan danne afsæt for en sang.

Idéudvikling af grooves og riffs

Idéer til grooves og instrumentale riffs opstår i de fleste tilfælde ved, at du som sangskriver improviserer på et musikinstrument (eksempelvis klaver, guitar, bas eller trommer) eller arbejder kreativt i et computerbaseret musikprogram med at sammensætte forskellige musikinstrumenter, toner og rytmer.

Et riff er en karakteristisk og fremtrædende række af toner eller akkorder, der gentages i løbet af sangen. Det kan eksempelvis være et guitar-riff, der indgår i sangen som et centralt tema, og som melodien enten kontrasterer eller supplerer. Et kendt eksempel findes i sangen Take on Me, der indledes med et fængende synthesizer-riff:

a-ha: Take on Me (1985)

Et groove er en sangs instrumentale sammensætning og rytmiske opbygning. Det udgøres i sin simpleste form af en trommerytme, men kan bestå af mange instrumenter såsom percussion, basguitar, guitar og klaver. Typisk har det en kort varighed og spilles i ring med variationer fra formled til formled. Eventuelle akkorder kan spilles i ring sammen med groovet eller skifte, mens groovets rytmiske opbygning bevares.

Grooves og riffs er ikke et nødvendigt fundament for sangskrivningen. Nogle sangskrivere fremfører deres sange alene på guitar eller klaver, i hvilke tilfælde groovet er stort set ikke-eksisterende. Andre koncentrerer sig om at skabe sangens melodi, akkorder og sangtekst og lader en arrangør om at skabe groovet.

I videoen her kan du høre om tilblivelsen af Shape of You (2019) af Ed Sheeran, hvor et instrumentalt riff er idéen, der er fundamentet for hele sangen. Sangen er med over 4 milliarder afspilninger på YouTube er en af de mest afspillede sange nogensinde:

Dogmeregler og benspænd

En effektiv metode til idéudvikling er dogmeregler og benspænd, der tvinger der til nye måder at skrive sange på. På et overordnet plan kan du eksempelvis opstille regler for, hvor og hvornår du skriver sange, om du skriver sange alene eller sammen med andre, og hvilke musikgenrer du arbejder med. Netop denne metode benytter sangeren og sangskriveren Mads Langer nogle gange, når han skriver sange:

En anden måde at skrive sange på kan være, at jeg sætter nogle benspænd op for mig selv. For eksempel har jeg engang skrevet en sang i en elevator, fordi jeg vidste, at Bob Dylan havde taget den elevator 100 gange (elevatoren på Chelsea Hotel i New York). Jeg tænkte her må der være noget i væggene, som kan blande sig med mit dna som sangskriver. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke måtte forlade elevatoren, før sangen var skrevet færdig – det tog 5 timer.Mads Langer, Koda.dk, 9. november 2016

På et mere musikinternt plan kan du eksempelvis opstille regler for akkordmateriale (maksimalt to forskellige akkorder, kun durakkorder, kun treklange mv.), tonemateriale (maksimalt tre forskellige toner, kun dybe toner, hver tone gentages mindst to gange mv.) og rytmer (kun toner med kort varighed, kun toner med lang varighed mv.).

Øvelserne herunder træner forskellige tilgange til idéudvikling af melodier. I nogle øvelser skal du skabe en melodi med afsæt i et groove eller en sangtekst, der er givet på forhånd, og i andre skal du skabe en melodi som sangens første bestanddel. Eventuelle akkorder er i alle tilfælde opgivet på forhånd for at forenkle opgaven. Du lærer om akkorder i næste afsnit og mere dybdegående om melodier i sidste afsnit.

3. Akkorder

En god sang skal ikke nødvendigvis bestå af mange forskellige akkorder og meget komplicerede akkorder. Faktisk er det modsatte ofte tilfældet: Hvis akkorderne er simple, og sangen kun består af få forskellige akkorder, sætter sangen sig nemmere fast i lytternes bevidsthed, og derved er den ofte mere tiltalende for lytterne.

Det betyder samtidig, at du ikke behøver have en stor viden om akkorder eller være en god musiker for at kunne skrive gode sange. Men jo flere akkorder du kender og kan anvende i din sangskrivning, jo mere varierede sange kan du typisk skrive.

Se listen over sammenspilsnumre og bemærk, hvor få akkorder hver sang består af. Mange sange består blot af fire forskellige akkorder. Det gør sig også gældende i videoen herunder, hvor comedy-bandet Axis of Awesome spiller et uddrag af de 47 største pophits nogensinde ved brug af blot fire akkorder (D, A, Hm og G).

Selvom andre har brugt netop disse fire akkorder før dig, må du gerne genbruge dem i dine sange. Det gælder også akkorderne på listen over sammenspilsnumre. Akkordfølger er ikke beskyttet af ophavsretsloven, men den specifikke måde at spille en akkordfølge på (eksempelvis med særlige akkordbrydninger, der giver akkordfølgen en unik melodisk karakter) kan have beskyttelse. Melodier må som udgangspunkt ikke genbruges.

Akkorder du bør lære at spille

Måske har du allerede en stor viden om akkorder, og måske er du allerede i stand til at spille akkorderne på et musikinstrument eller i et musikprogram på din computer. Under alle omstændigheder får du her nogle konkrete anbefalinger til hvilke akkorder, du bør lære at spille, så du kan bruge dem i din sangskrivning.

Som sangskriver kan du nøjes med at lære blot to akkordtyper: dur og mol. Hver akkordtype kan dannes med afsæt i en hvilken som helst tone, og derfor findes der mange forskellige akkorder af hver type. Eksempler på durakkorder er C og A♭ (udtalt c-dur og as-dur) og molakkorder er Cm og F♯m (udtalt c-mol og fis-mol).

Hvis du kan spille dur- og molakkorder med afsæt i en hvilken som helst tone, kan du spille akkorderne til langt de fleste sange på listen over sammenspilsnumre. Du kan også spille akkorderne til sangen i videoen herover, der består af tre durakkorder (D, A og G) og en molakkord (Hm). Og dermed har du et godt udgangspunkt for også at kunne sammensætte og spille akkorder til dine egne sange.

Du kan læse om opbygningen af dur- og molakkorder i teksten om akkorder. Du kan efterfølgende eventuelt bruge akkordopslaget til at se, hvilke toner de mange forskellige dur- og molakkorder består af. På klaver spilles normalt tre toner i højre hånd (placeret så de ligger nærmest midter-c) og en dyb bastone i venstre hånd. På guitar spilles akkorderne ved brug af specifikke guitargreb.

Hvis ikke du har nogen erfaring med at spille akkorder, kan du have stor glæde af en musikunderviser. Vedkommende kan lære dig, hvordan du spiller akkorderne på klaver eller guitar, og hvordan du spiller dem på en måde, så de lyder bedst muligt. Du kan eksempelvis modtage undervisning på en musikskole, du kan få privatundervisning, eller du kan spørge din musiklærer til råds, hvis du går i skole.

Hvis du vil lære flere akkordtyper – og derved gøre det muligt at skrive mere varierede sange – bør du lære akkordtyperne sus4, dur7, mol7 og maj7. De udgør sammen med dur og mol de langt mest udbredte akkordtyper. Du kan lære disse og mange flere i teksten om akkorder. Du bør endvidere lære at spille akkorder med forskellige bastoner, eksempelvis C/E (c-dur med e i bassen) og D/F♯ (d-dur med fis i bassen).

Eksempler på genretypiske akkordfølger

Enhver musikgenre har særlige musikalske kendetegn, der adskiller genren fra andre genrer. Det vil her være for omfattende at beskrive de akkordmæssige kendetegn ved samtlige musikgenrer. I stedet får du nogle få eksempler på almindelige akkordfølger inden for udvalgte musikgenrer, som du kan bruge til inspiration.

Akkordfølgerne kan spilles i ring for at udfylde et helt formled, eller de kan udvides med flere akkorder og derved udfylde formleddet. Nogle pop/rock-sange gør brug af den samme akkordfølge gennem hele sangen, men ofte er akkorderne forskellige fra formled til formled (vers, bro, omkvæd, kontraststykke).

Du kan se flere eksempler på akkordfølger i den virtuelle akkordafspiller.

Pop
C	G	Am	F
C	F	G	C
C	F	Gsus4	G
C	Am	Dm	G
C	Dm	F	G
C	G/H	Am	G
Am	Dm	E	Am
Am	C	Dm	Em

Rock
C	Am	F	G
C	F	C	G
C	C	E♭	F
C	E	F	Fm
Dm	C	G	B♭
G	G	F	C
Am	F	C	G
Am	E7	D	G7

Jazz
Dm7	G7	CΔ	CΔ
Dm7	G7	CΔ	A7
CΔ	Am7	Dm7	G7
CΔ	C♯o7	Dm7	G7
CΔ	C7	FΔ	Fm7
Am7(♭5)	Dm7	G7	CΔ
Dm7(♭5)	G7	Cm7	Cm7
Cm7	G7	Cm7	G7

Blues (alle 12 akkorder spilles i forlængelse af hinanden)
C7	C7	C7	C7
F7	F7	C7	C7
G7	F7	C7	C7

Hiphop
Akkorder er stort set fraværende i hiphop. I stedet er det trommer i kombination med nogle få melodiske hooks, der er det bærende fundament for sangen.

Udvikling af egne akkordfølger

Idéer til akkorder opstår i de fleste tilfælde ved, at du som sangskriver improviserer på et musikinstrument – som regel klaver eller guitar – det vil sige spiller tilfældige akkorder uden forberedelse. Efterhånden vil der blandt alle tilfældigheder opstå akkordfølger, som lyder godt, og som du derfor begynder at gentage og til sidst fastholder.

Når du improviserer, kan du vælge at spille helt tilfældige akkorder og samklange af toner. Du behøver ikke nødvendigvis at kende navnene på akkorderne – det vigtigste er, at de lyder godt, og i mindre grad hvad de hedder. Alternativt kan du gå mere teoretisk og systematisk til værks ved at spille akkorder med afsæt i kvintcirklen:

Akkorder, der står nær hinanden på kvintcirklen, passer godt sammen. Grundlæggende gælder det, at en hvilken som helst akkord passer godt sammen med akkorden mod uret, akkorden med uret og de tre akkorder på den modsatte side af cirkellinjen. Eksempelvis passer akkorderne C, F, G, Am, Dm og Em godt sammen.

Når netop disse akkorder passer godt sammen, skyldes det, at de gør brug af samme tonemateriale – man siger, at akkorderne tilhører samme toneart. En toneart består af syv forskellige toner, og med disse toner kan skabes netop tre durakkorder og tre molakkorder. Det udelukker naturligvis ikke, at du kan bruge andre akkorder.

Vær nysgerrig og eksperimenterende, når du spiller akkorder. Afprøv nye akkorder og nye samklange af toner, gør noget uventet, og gør noget selvom du ikke forventer, at det lyder godt. Måske kommer der en god akkordfølge ud af det. Prøv at lukke øjnene mens du spiller akkorderne. Med lukkede øjne lytter du mere intenst, og derved kan du bedre fornemme akkordernes klang og udtryk.

Prøv at variere tempo, rytme og varighed på akkorderne. Prøv at bytte rundt på akkordtonerne, så rækkefølgen på dem er anderledes. Prøv at spille akkordtonerne en ad gangen frem for samtidig. Prøv at fastholde en dyb bastone, mens akkorden skifter. Og prøv at fastholde en akkord, mens bastonen skifter. Jo mere du varierer akkorderne, jo flere gode idéer opstår der, som du kan arbejde videre med.

Valg af toneart

Valget af toneart har stor betydning for sangens karakter og udtryk. Lidt forsimplet gælder det, at en durtoneart giver sangen en glad, opløftende og optimistisk karakter, mens en moltoneart giver sangen en trist, sorgfuld og melankolsk karakter. Valget af toneartens grundtone (c-dur, d-dur osv.) er mere underordnet, men har dog betydning for, om melodiens toneleje passer godt til den sanger, der skal synge den.

En dur- og en moltoneart kan kombineres, hvis du ønsker at give forskellige formled forskellig karakter – eksempelvis et sorgfuldt vers, der forløses i et omkvæd præget af håb og optimisme. Ofte kombineres enten to paralleltonearter (eksempelvis a-mol og c-dur) eller to varianttonearter (eksempelvis c-mol og c-dur).

Akkorderne fastlægger sangens toneart. En sang der tager afsæt i akkorden C og de omkringliggende akkorder på kvintcirklen, vil med andre ord typisk være i tonearten c-dur. Det samme gælder for mol, hvor akkorden et skridt med uret dog ofte ændres fra mol til dur. Du kan sagtens bruge molakkorder i durtonearter og durakkorder i moltonearter, så længe den centrale akkord opleves som den, sangen naturligt kan tage afsæt fra og falde til hvile på. Læs eventuelt mere om tonearter.

Valg af taktart

De fleste sange i stort set alle musikgenrer er skrevet i taktarten 4/4-takt, hvilket vil sige, at de underliggende pulsslag i sangene fordeler sig i grupper på fire slag hver. Hver af disse grupper kaldes for en takt. Akkorder varer ofte en halv, en eller to takter svarende til 2, 4 eller 8 pulsslag, hvorefter en ny akkord indtræder.

Alle grooves i de forrige øvelser er i 4/4-takt. Prøv at tælle til fire i ring, mens du afspiller et tilfældigt groove. Du vil bemærke, at det føles helt naturligt. Hvis du derimod tæller til eksempelvis tre eller fem i ring, føles det unaturligt, fordi akkorderne og rytmerne er opbygget efter takter med en længde på fire slag.

Sange kan skrives i andre taktarter, hvorved sangenes rytme og udtryk forandres. Mest almindelige er taktarterne 3/4-, 6/8- og 12/8-takt, men de benyttes dog alle kun meget sjældent. Hvis dit mål er at skrive kommerciel musik til en bred målgruppe, bør du holde dig til 4/4-takt. Læs eventuelt mere om taktarter.

Akkorder til melodi

I de tidligere øvelser har du enten komponeret en melodi med afsæt i et groove med tilhørende akkorder, komponeret en melodi med afsæt i en tekst eller komponeret en melodi som sangens første bestanddel. I de to sidstnævnte tilfælde danner melodien grundlag for akkorderne. Du skal med andre ord sætte akkorder til melodien.

Du kan vælge at synge melodien (eller optage den og afspille den) og spille forskellige mere eller mindre tilfældige akkorder til imens. På et tidspunkt vil du støde på akkorder, som passer godt til melodien, og som du derfor kan vælge at fastholde. Det er en fordel, at du først spiller melodien, så du har en viden om dens tonemateriale og derved kan udelukke akkorder med et meget forskelligartet tonemateriale.

Du kan også gå mere teoretisk til værks og identificere melodiens toneart. Enhver toneart består af syv forskellige toner, og med disse toner kan skabes tre durakkorder, tre molakkorder og en dim-akkord. Hvis du kender melodiens toneart og de akkorder, der kan dannes ved brug af toneartens toner, har du med andre ord et udvalg af akkorder, som med meget stor sandsynlighed passer godt til melodien.

Som regel vil du forholdsvis nemt kunne finde passende akkorder til en melodi. Ofte passer mange forskellige akkordfølger dog til samme melodi, og de første akkorder er ikke nødvendigvis de bedste. Afprøv forskellige akkorder og prøv også at variere antallet af akkordskift, dvs. varigheden af akkorderne. Jo flere variationer du afprøver, jo flere gode akkordfølger opstår der, som du kan vælge blandt.

4. Melodi

Fra et kommercielt synspunkt kan man opstille en række overordnede kendetegn ved den gode melodi. Melodier med disse kendetegn har en øget chance for at opnå succes blandt lytterne og dermed blive en kommerciel succes. Melodier uden disse kendetegn kan også opnå kommerciel succes, men sandsynligheden er mindre.

Den gode melodi er kendetegnet ved, at den:

• er let at huske
• er let at synge med på (sangbar)
• har et iørefaldende hook
• passer til akkorderne
• passer til sangteksten.

Melodiens form har stor betydning for, hvor nem den er at huske. De fleste nyere melodier er opbygget efter en popform eller en udvidet popform (se kapitlet om sangens stil og struktur), og disse to formtyper er i dag velkendte for de fleste lyttere. Vælger du en markant anden form, vil melodien være sværere for lytterne at afkode.

Melodiens fraseinddeling og tonemateriale har også betydning. Melodier, der er opbygget af korte fraser med få forskellige toner, er lettere at huske end melodier med lange fraser og mange forskellige toner. Gentagelser kan endvidere medvirke til at øge genkendeligheden – ikke blot gentagne formled (eksempelvis et omkvæd), men også gentagne fraser inden for det enkelte formled, eventuelt med få variationer.

Hvis melodien er let at huske, er den lettere for lytterne at synge med på. Du kan derudover øge sangbarheden ved at undgå store spring i melodien og ved at vælge et toneleje, der hverken er meget dybt eller meget lyst. Vær særligt opmærksom på tonelejet, hvis du skriver en fællessang eller en sang til en specifik kunstner.

Et hook er en kort og iørefaldende melodisk passage, som fanger lytternes opmærksomhed. Det er den del af melodien, som lytterne husker bedst. Det kan eksempelvis være en karakteristisk melodilinje, der indleder omkvædet og synges til ordene fra sangtitlen. En god sang er karakteriseret af et godt hook. Hooket må gerne overraske lytterne og adskille sig rytmisk og melodisk fra resten af melodien.

Hvis du har skabt melodien ved at improvisere henover en på forhånd fastsat akkordfølge, er der en god sandsynlighed for, at melodien passer til akkorderne. Hvis du først sætter akkorder til melodien efterfølgende, skal du være opmærksom på, at hver akkord klinger godt sammen med de meloditoner, der synges henover. Brug øret og afprøv forskellige akkorder for at afsøge alle mulighederne.

At melodien skal passe til teksten vil sige, at melodien skal understøtte tekstens rytme, betoninger, tonehøjde og antal stavelser. Det skal ganske enkelt lyde lige så naturligt at synge teksten, som at fremsige teksten med almindelig tale. Læs mere om at sætte melodi til sangtekst sidst i dette afsnit.

Melodiens rytme

Meloditonernes varighed og placering i forhold til de underliggende pulsslag udgør melodiens rytme. Tonerne kan have kort varighed (dvs. hurtig rytme) eller lang varighed (dvs. langsom rytme), og de kan forekomme lige på pulsslagene (dvs. på betonede slag) eller mellem pulsslagene (dvs. på ubetonede slag).

De fleste melodier indeholder synkoper. En synkope er en rytmisk forskydning, der opstår, når mellemrummet mellem pulsslagene (dvs. de normalt ubetonede slag) betones. Synkoper skaber et brud med de underliggende pulsslag, og de kan derigennem bruges til at skabe variation og fremdrift i melodien.

Alle melodier indeholder foruden toner også pauser af forskellig længde. Pauser har et praktisk formål, idet de giver sangeren mulighed for at trække vejret. Men pauser kan også bruges som et melodisk virkemiddel og til at give plads til riffs, instrumentale melodier og korsvar i sangens akkompagnement.

I mange tilfælde varieres rytmen mellem forskellige formled for at adskille dem fra hinanden. Du kan eksempelvis have et vers med hurtige og synkoperede rytmer efterfulgt af et omkvæd, hvor det hektiske forløb fra verset forløses i langsomme rytmer, der i overvejende grad betoner pulsslagene. Læs eventuelt mere om rytme.

Melodiens bevægelse

En melodi kan bevæge sig fra tone til tone på tre forskellige måder:

• Tonegentagelse (dvs. en gentagelse af den samme tone).
• Trinvis bevægelse (dvs. en bevægelse til tonen umiddelbart over eller under).
• Springende bevægelse (dvs. en bevægelse, der ikke er trinvis).

Tonegentagelser giver melodien en statisk og retningsløs karakter og sætter melodirytmen i fokus. Trinvise bevægelser skaber retning og fremdrift i melodien. Spring giver melodien en dramatisk karakter og tilfører desuden melodien tydelige særpræg, så lytterne nemmere kan huske den og adskille den fra andre melodier.

Som regel benyttes en kombination af alle tre bevægelsesmønstre. Mønstrene kan varieres på tværs af formled, og de kan varieres inden for den enkelte frase. Et spring kan eksempelvis efterfølges af en trinvis bevægelse i modsat retning. Vær varsom med at benytte mange store spring, idet de forringer melodiens sangbarhed.

Jo mere du lytter til andre melodier og forholder dig kritisk til dem, jo bedre melodisk forståelse opnår du, og jo nemmere kan du selv anvende de samme melodiske virkemidler i dine sange. Læs eventuelt mere om melodisk analyse.

Melodi til tekst

Hvis du skriver teksten før melodien, skal melodien komponeres med afsæt i teksten. Det er i det tilfælde vigtigt, at det lyder lige så naturligt at synge teksten til melodien som at fremsige teksten med almindelig tale. Melodier skabes ofte gennem improvisation, og hvis du synger teksten imens du improviserer forskellige melodilinjer, vil du som regel hurtigt kunne fornemme, om en melodilinje passer godt til teksten eller ej.

Ved almindelig tale siger vi ord med varierede rytmer, betoninger og tonehøjder. Hvis ikke vi gjorde det, ville vi tale monotont, udtryksløst og i samme toneleje. Det stiller krav til melodiens udformning, som skal afspejle det talte sprog. Men det gør samtidig dit arbejde nemmere, fordi du netop kan tage afsæt i det talte sprog.

Almindeligvis synges en tone på én stavelse. Melodiens rytme skal med andre ord beså af samme antal toner, som teksten har stavelser. Du kan dog vælge at synge én stavelse over flere toner – det kaldes en melisme og kan bruges til at udsmykke melodien og gøre den mere udtryksfuld. Du kan ikke synge flere stavelser på samme tone, med mindre stavelserne udtales som én stavelse (eksempelvis blir' i stedet for bliver).

Alle ord har betoninger. Nogle stavelser er betonede, og andre er ubetonede. Prøv eksempelvis at synge "jeg gik mig over sø og land" og klappe på stavelserne markeret med fed imens. Prøv efterfølgende at klappe til "jeg gik mig over sø og land" – du vil fornemme, at det føles unaturligt, fordi du klapper på de ubetonede stavelser. Dine klap kan anskues som musikkens underliggende pulsslag, og det lyder som regel mest naturligt, hvis tekstens betonede stavelser forekommer lige på pulsslagene.

Ordenes talte tonehøjde behøver du som udgangspunkt ikke at tage højde for. Hvis din melodi bevæger sig ned i et meget dybt toneleje eller op i et meget lyst toneleje, skal du dog være opmærksom på, at vokalerne "i" og "y" er svære at synge i et dybt toneleje, mens vokalerne "u" og "o" er svære at synge i et lyst toneleje ved høj lydstyrke.