Karriere som sangskriver

Uanset om du arbejder som professionel sangskriver eller skriver sange på hobbyplan, er der en række praktiske forhold med tilknytning til din sangskrivning, som du skal vide noget om. Disse forhold er væsentlige for, at du kan styrke dine evner som sangskriver, nå ud til et større publikum og tjene penge på dit arbejde.

1. Arbejdsliv

Der er stor forskel på sangskrivere og derfor stor forskel på, hvordan arbejdslivet som sangskriver ser ud. Nogle arbejder som sangskrivere på fuldtid, nogle har andet arbejde på deltid, nogle veksler mellem at skrive sange og fremføre dem selv, måske som del af et band, og nogle har bare sangskrivning som fritidsinteresse.

Hvis du arbejder som sangskriver på fuldtid, består en stor del af din arbejdstid af kreativt alenearbejde. Det giver en stor frihed, men rummer intet kollegialt fællesskab. Der vil dog typisk være flere perioder, hvor du samarbejder med andre om at skrive sange – enten andre sangskrivere eller de sangere, du skriver sange til.

Hvis du har andet arbejde på deltid, er dit arbejdsliv mere varieret. Nogle har andet arbejde af lyst, fordi de foretrækker variation, mens andre har det af nød, fordi de ikke kan leve som sangskrivere på fuldtid. De fleste med andet arbejde har et arbejde i musikbranchen, eksempelvis som musiker, underviser eller musikproducer.

Hvis du selv synger dine sange, består dit arbejdsliv af en vekslen mellem at skrive sange og fremføre dem for et publikum – alene eller som del af et band. I nogle perioder vil din primære motivation være at blive hørt. I andre perioder vil den være at skrive ny musik. En sangskriver, der selv synger sine sange, kaldes for en singer/songwriter.

Uanset hvordan du arbejder som sangskriver, er selve sangskrivningen et selvstændigt arbejde – du er ikke ansat af nogen, men driver din egen kreative erhvervsvirksomhed. Det indebærer, at du udover sangskrivning også skal håndtere administrativt arbejde vedrørende regnskab, bogføring, økonomistyring, salg og markedsføring.

I videoen herunder fortæller den Grammy-nominerede sangskriver Bob Regan om livet som sangskriver. Han understreger, at sangskrivning er en hård og konkurrencepræget branche. Hvis du vil være blandt de bedste og leve af det, kræver det hårdt arbejde og et konstant fokus på, hvilken musik der sælger bedst.

2. Uddannelse

I Danmark er der gode undervisnings- og uddannelsesmuligheder som sangskriver. En uddannelse er dog hverken en forudsætning eller garanti for succes. Mange sangskrivere er mere eller mindre selvlærte, men de fleste har dog modtaget nogle års sang- eller instrumentundervisning udover den obligatoriske musikundervisning i skolen.

Herunder er en oversigt over undervisnings- og uddannelsesmulighederne som sangskriver. I tillæg hertil findes en lang række musikuddannelser, hvori sangskrivning ikke nødvendigvis indgår, men som på forskellig vis kan styrke din musikalitet og dermed dine evner som sangskriver. Se en oversigt over disse uddannelser her.

Kommunal musikskole

En musikskole tilbyder undervisning i musik til børn og unge op til 25 år. Der er en kommunal musikskole i alle kommuner. Fagudbuddet varierer, men flere skoler tilbyder undervisning i sangskrivning. Endvidere tilbydes et bredt udvalg af fag inden for sang, spil, sammenspil og musikteori. Typisk har man en lektion om ugen.

MGK (Musikalsk Grundkursus)

MGK er en gratis uddannelse for talentfulde unge mellem 14 og 25 år. Formålet er at uddanne musikudøvere til det lokale musikliv og at forberede elever til optagelse på et musikkonservatorium. Der er otte MGK'er (se oversigt), der alle tilbyder sangskrivning som hovedfag. Uddannelsen varer tre år med cirka 10 timers undervisning om ugen. For at blive optaget på uddannelsen skal man bestå en optagelsesprøve.

Musikkonservatorium

Et musikkonservatorium er en højere læreanstalt for personer i alle aldre. Man kan uddanne sig i sangskrivning på RMC i København, SDMK i Odense og Esbjerg og DJM i Aarhus. Uddannelsen er normalt sammensat af en 3-årig bachelor og en 2-årig kandidat. For at blive optaget på uddannelsen skal man bestå en optagelsesprøve.

Efterskoler, højskoler og aftenskoler

En efterskole er en kostskole for unge mellem 14 og 18 år, der ønsker et alternativ til de sidste år af folkeskolen. Højskoler og aftenskoler er for voksne og tilbyder modsat efterskoler kortere kurser inden for enkelte fag, eksempelvis sangskrivning. Se en liste over efterskoler, højskoler og aftenskoler med særligt fokus på musik her.

Privatundervisning

Der udbydes privatundervisning i sangskrivning over stort set hele landet. Undervisere findes nemmest ved en Google-søgning efter "sangskrivning" efterfulgt af "undervisning", "kursus" eller "workshop". Indskrænk eventuelt søgningen med et bynavn. Under privatundervisning hører også en række mindre private musikskoler.

3. Netværk

Som sangskriver kan du nemt leve en afsondret tilværelse, især hvis du ikke selv fremfører dine sange. Du sidder alene derhjemme og skriver dine sange. Netværk er derfor uundværligt. Ikke blot så du har nogle at socialisere med, men også så du har nogle at sparre med, udveksle idéer med og samarbejde med.

Personer i dit netværk kan eksempelvis være springbrættet til en koncert, en co-writer, en pladekontrakt, et godt indspilningsstudie og meget andet. Der er ikke nogle, der på helt egen hånd bliver en succes som sangskriver. Alle har på et eller andet tidspunkt fået hjælp til den kreative proces, til promovering, til salg, til økonomi og lignende.

Du kan udbygge dit netværk på mange måder. Det nemmeste er at gøre brug af dit eksisterende netværk ved at spørge, om de kender en person med netop den faglige kompetence, du har brug for. Du kan eksempelvis også møde nye mennesker på kurser, i sangskriverklubber, til koncerter, på sociale medier og meget andet.

Ligesom du forventer at få noget ud af dit netværk, forventer dit netværk også at få noget ud af dig. Derfor er det vigtigt, at du er aktiv og deler ud af dine kontakter. Hvis to i dit netværk kan have glæde af at møde hinanden, så sæt dem i kontakt med hinanden. Du kan med fordel udarbejde en oversigt over dit netværk og skrive ned, hvordan hver enkelt person kan hjælpe dig, og hvordan du kan hjælpe hver person.

Få hjælp af en mentor

En mentor er en erfaren sangskriver, der vejleder dig, så du kan blive en bedre sangskriver. Den ideelle mentor har en stor faglig viden og kan derfor ikke kun fortælle dig, hvad du skal gøre bedre, men også hvordan du skal gøre det bedre. Det kan være afgørende for din succes som sangskriver.

Du opnår størst udbytte af din mentor, hvis du er modtagelig over for kritik. Det kan være hårdt at have brugt flere uger på at skrive en sang og efterfølgende få at vide, at den kan gøres meget bedre – men det er sådan, du lærer at forbedre dig. Du skal dog ikke nødvendigvis rette dig efter al kritik. Det er dine egne sange og derfor dig, der har det sidste ord. Vurder kritikken og overvej, om du er enig.

Måske kender du allerede en erfaren sangskriver, som har lyst til at være din mentor. Alternativt findes der mange sangskrivere, som tilbyder undervisning i sangskrivning, og som derigennem kan fungere som din mentor (mod betaling).

Sangskriverklubber

En sangskriverklub er en klub for sangskrivere, der vil dele viden gennem netværk, koncerter, foredrag, møder og workshops. I klubben kan du med andre ord optræde med dine egene sange, få sparring på dine sange og dine arbejdsprocesser, høre andre sangskriveres sange, dele din viden og udvide dit netværk.

Der findes kun ganske få sangskriverklubber i Danmark. De fleste klubber er baseret på frivilligt arbejde og på et beskedent medlemskontingent. Herunder er en oversigt over danske sangskriverklubber sorteret efter postnummer.

Navn	By
Fra Hestens Egen Mund	1000 København
Copenhagen Listening Room	1711 København V
Copenhagen Songwriters Festival	1711 København V
Club Klondyke	2100 København Ø
Klub Geyser	2300 København S
Roskilde Sangskriverklub	4000 Roskilde
Sorø Sangskriverklub	4180 Sorø
Odsherred Sangskriverklub	4500 Nykøbing Sj.
Songwriters Circle	5000 Odense
Songwriters Corner	5700 Svendborg
Århus Sangskriverværksted	8000 Aarhus

4. Co-writing

Co-writing er et udtryk for at skrive sange sammen med andre, og det er en arbejdsproces, som mange sangskrivere benytter. Årsagen er enkel: Sange bliver som regel bedre gennem samarbejde, hvis ellers samarbejdet fungerer godt. Samtidig er det en meget lærerig arbejdsproces – også for din egen individuelle sangskrivning – og en god måde at udvide dit netværk på og få nye venskaber på.

Co-writing er endvidere en nødvendighed, hvis der er områder, du ikke er god til og derfor har brug for hjælp og sparring til. Det kan eksempelvis være, at du har svært ved at komme på nye idéer, eller at du har mange idéer men svært ved at færdiggøre dem. Det kan også være, at du skriver gode melodier men har svært ved at skrive de helt perfekte tekster til dem. I alle tilfælde kan en co-writer være en stor hjælp.

Blandt de 10 mest indtjenende danske sange i 2010'erne er kun to sange skrevet af én person ifølge Koda. Resten er skrevet af mellem to og seks personer. Øverst på listen er sangen 7 Years sunget af Lukas Graham (2015) og skrevet af Charlie Brown, David LaBrel, Lukas Graham, Morten Pilgaard, Morten Ristorp og Stefan Forrest.

Co-writing kan tage afsæt i noget du, eller dem du samarbejder med, har skrevet. Det kan være et let genkendeligt hook, et instrumental riff, en sætning, en sangtitel, et helt omkvæd med melodi og tekst, en emneidé eller noget helt andet. Sammen giver I hinanden input og arbejder videre på idéen, indtil I har en færdig sang.

Det er vigtigt at huske på, at co-writing er et fælles projekt. Det kræver gensidig respekt, parathed til at indgå kompromiser og vilje til at give og modtage kritik. Du skal kunne tilsidesætte dine personlige meninger og ambitioner til fordel for et fælles produkt. Måske syntes du, at det er grænseoverskridende at indvie andre i dine sange og dine personlige tanker, men det kan være utroligt udbytterigt.

Med-sangskrivere kan findes mange steder, heriblandt på musikskoler, højskoler, aftenskoler, spillesteder, sangskriverklubber, kurser og sociale medier. Du kan også kontakte sangskrivere direkte, hvis du har hørt dem til en koncert og godt kan lide deres musik. Co-writing fungerer typisk bedst, hvis dem, du samarbejder med, har samme erfaringsniveau som dig selv eller andre kompetencer end dig selv.

I videoen herunder kan du høre den prisvindende amerikanske singer-songwriter Gavin DeGraw fortælle om sine positive erfaringer med co-writing.

Sangskrivercamps

En sangskrivercamp er et forløb over en eller flere dage, hvor sangskrivere samarbejder om at skrive nye sange. Formålet er typisk at skrive sange, som kan afsættes direkte til artister eller til sangskriverkonkurrencer som eksempelvis Melodi Grand Prix. Mange af de sange, som topper hitlisterne i dag, er blevet til på en sangskrivercamp.

Brancheorganisationer som DJBFA, DPA, DMF og Koda afholder med jævne mellemrum sangskrivercamps for professionelle sangskrivere. Se en liste over brancheorganisationer i afsnit 14 og tilmeld dig deres nyhedsbrev for at få viden om nye arrangementer. Nogle private aktører afholder også sangskrivercamps, ligesom at du naturligvis også selv kan invitere andre sangskrivere til din helt egen sangskrivercamp.

Fordeling af rettigheder

Forud for ethvert samarbejde med andre sangskrivere skal du lave en klar aftale om, hvordan sangens rettigheder – og dermed fremtidige indtjening – skal fordeles mellem sangskriverne. På den måde undgår du, at der opstår unødvendige diskussioner og misforståelser, som kan have store personlige og økonomiske konsekvenser.

Som udgangspunkt bør rettighederne deles ligeligt mellem alle sangskrivere. Det kan godt være, at du har fundet på den gode melodilinje i omkvædet eller skrevet 10 ord mere end de andre, men som regel er det et resultat af dit samarbejde med dem.

Koda administrerer rettighederne for komponister og tekstforfattere i Danmark. Når du har skrevet en sang, skal du registrere den hos Koda og angive hvor stor en andel af rettighederne, der skal tilfalde hver enkelt sangskriver. Derefter fordeler Koda selv indtjeningen mellem sangskriverne, når sangen fremføres offentligt.

5. Optræden

Første udgave af en sang er sjældent den bedste udgave, og når først sangen er indspillet og udgivet, kan den ikke ændres. Derfor er det vigtigt, at du får feedback på dine sange, inden de indspilles. Det kan samtidig give dig vigtige input til beslutningen om, hvilke sange du vil indspille. En god måde at få feedback på er at fremføre sangene for andre, enten ved selv at fremføre dem eller at få en anden til det.

Der findes såkaldte open mics på mange spillesteder, hvor singer-songwritere med eget materiale har mulighed for at spille nye sange. De gør det muligt for dig at få input fra publikum – sangenes målgruppe – både gennem publikums reaktion under fremførslen og gennem en eventuel efterfølgende dialog med udvalgte publikummer.

Før du optræder, skal du undersøge, hvem spillestedets publikum er (aldersgrupper og musiksmag), så du er sikker på, at dine sange passer ind. Pop-ballader på en bluesbar og akustisk musik på et diskotek falder eksempelvis næppe i god jord. Hvis publikum ikke er det rigtige, risikerer du dårlig respons, uanset hvor gode dine sange er.

En blød måde at starte på er de såkaldte hjemmekoncerter, hvor du optræder hjemme i dagligstuen for en lille gruppe venner og bekendte. Det er en intim måde at optræde på, hvor du har en tæt relation til publikum og kan mærke, hvad de syntes om sangene. Fagpersoner såsom andre sangskrivere og musikproducere kan dog typisk give dig mere konkret og anvendelsesorienteret feedback end familie og venner.

Du er naturligt nervøs, når dine sange skal fremføres, fordi du gerne vil gøre et godt indtryk på publikum. Alle sangskrivere og musikudøvere er nervøse, også professionelle, når de går på scenen. Erfaring (dvs. at have stået på en scene mange gange før) hjælper, men nervøsiteten forsvinder aldrig helt – og det skal den nødvendigvis heller ikke. Har du egentlig sceneskræk, findes der gode behandlingsmuligheder for det.

Henvendelse til spillesteder

Der er ingen garanti for, at du (eller dit band) kan få lov at optræde på et spillested. Mange faktorer skal være opfyldt; du skal have skrevet nogle gode sange, sangene skal passe til spillestedets publikum, spillestedet skal have en ledig plads i kalenderen, og spillestedet skal samtidig tro på, at du kan tiltrække publikum nok.

Send spillestedet en kort beskrivelse af dig selv sammen med en kort lyd- eller videoindspilning af din musik. Det bør fremgå, hvem du er, hvilken musikgenre du spiller, hvorfor du passer godt ind på spillestedet, og hvilke datoer du kan optræde. Hvis du tidligere har optrådt for mange publikummer og har en stor fanskare på sociale medier, skal det fremgå, for det hjælper spillestedet med at tro på, at du er det rigtige valg.

I henvendelsen kan du eventuelt også skrive, om du ønsker at være hovednavn en given aften, eller om du ønsker at opvarme for andre. Førstnævnte kræver en stor fanskare (afhængigt af spillestedets størrelse). Sidstnævnte kan være en nemmere indgang til at få lov at optræde, og du kan i det tilfælde hjælpe spillestedet ved at skrive, hvilke af deres koncerter i kalenderen du passer ind som opvarmning for.

Skriv til sidst om dine økonomiske forventninger. Betalingen kan være et fast beløb eller en andel af billetindtægterne. Det kan også være, at du ikke ønsker betaling. Overvej eventuelt om det er muligt at leje spillestedet, hvorved du – eventuelt sammen med et eller flere andre bands – kan arrangere en koncert på helt egne vilkår og dele billetindtægterne efterfølgende. Spillestedet får da typisk indtægterne fra baren.

Vær opmærksom på spillestedets størrelse. Det er bedre at spille på et lille, men tætpakket spillested, end det er at spille på et stort, men halvtomt spillested. Hav realistiske forventninger til, hvor mange publikummer du kan tiltrække. Opvarmning for et andet band kan være en god løsning, hvis du endnu kun har en lille fanskare.

Omskrivning af sange

Undgå at blive fornærmet over publikums meninger om dine sange. Tag meningerne til dig, og overvej om du kan bruge dem til at forbedre dine sange. Du kan med fordel lade en sang ligge i nogle dage eller uger, før du arbejder videre på den. Idet du lægger afstand til sangen, kan du nemmere forholde dig objektivt og kritisk til den.

Omskrivningen af en sang kan eksempelvis bestå i, at du:

• afkorter sangen ved at fjerne et eller flere formled
• forlænger sangen ved at tilføje eller gentage et eller flere formled
• ændrer hele eller dele af melodien
• ændrer hele eller dele af teksten
• ændrer alle eller nogle af akkorderne.

Hvis du har hørt en sang mange gange, kan det være svært at omskrive den, fordi du ikke kan forestille dig den lyde anderledes. Derfor kan du med fordel også under omskrivningen af sangen bede om at få feedback fra andre.

6. Indspilning

Uanset om du vil udgive dine sange selv, sælge dem til andre kunstnere via et pladeselskab eller deltage i sangskriverkonkurrencer, skal du indspille sangene. I de to sidstnævnte tilfælde kan du nøjes med at indspille en demo, dvs. en indspilning, der fremviser sangene og dit talent, men ikke er gennemarbejdet nok til udgivelse.

En musikproducer er en væsentlig del af indspilningsprocessen. Musikproduceren leder indspilningsprocessen, sikrer den teknisk bedst mulige indspilning, skaber et vellydende og salgbart produkt, og mange producere har endvidere en erfaring, der gør, at de kan bidrage med kreative input til sangenes udformning.

Det tager mange år at blive en god musikproducer, men på ganske kort tid og med få midler kan du med nutidens teknologi lave en ganske god demo selv. Alternativt kan du leje dig ind i et lydstudie, som stiller en producer til rådighed. Mange lydstudier har også professionelle musikere tilknyttet, som du kan gøre brug af mod betaling.

Hvis du indspiller dine sange i et lydstudie, bør sangene være gennemarbejdede, før indspilningen påbegyndes. Det koster både tid og penge, hvis studietiden bruges på at omskrive sangene. Det udelukker dog ikke, at du kan bruge studietiden til at afprøve forskellige musikalske idéer og få producerens mening om, hvad der lyder bedst.

Nogle kunstnere foretrækker et hjemmestudie frem for et professionelt lydstudie. Det gælder eksempelvis den danske sanger og sangskriver MØ, som i videoen her fortæller, hvorfor hun på trods af en pladekontrakt med Sony indsynger sine sange derhjemme. Musikinstrumenterne indspilles dog i et lydstudie, og bearbejdningen af det indspillede materiale til et færdigt, vellydende produkt foregår også i et lydstudie.

Etablering af et hjemmestudie

Du må ikke undervurdere den betydning, en professionel musikproducer kan have for dine sange, men du kan komme langt på egen hånd. Især hvis du er villig til at bruge tid på selv at lære om musikproduktion. Der findes adskillige bøger og videoer om emnet, og det vil her være for omfattende at gå i dybden med det.

I stedet får du her nogle praktiske tips til det udstyr, det kræver at etablere et godt hjemmestudie. Du skal bruge følgende studieudstyr:

• Computer. Enhed, du indspiller og bearbejder musikken på. Stort set alle nye stationære og bærbare computere kan benyttes.
• Digital Audio Workstation (DAW). Computerprogram, du indspiller og bearbejder musikken i. De fleste professionelle musikproducere bruger et avanceret program som Pro Tools, Logic Pro, Cubase eller Live. Af mere simple programmer kan nævnes GarageBand, Band-in-a-Box og Audacity.
• Studiemikrofon. Mikrofon, du indspiller musikken i. Mange studiemikrofoner kan både bruges til indspilning af vokaler og akustiske musikinstrumenter. Mikrofonen bør have XLR-udgang frem for USB-udgang.
• Mikrofonstativ. Stativ, der holder studiemikrofonen. Stativet bør kunne justeres i højden og have en tværgående mikrofonarm, der kan justeres i længden.
• Pop-filter. Filter, der sættes foran studiemikrofonen for at reducere skrattelyde som følge af luftstrømme, når der synges (eksempelvis på bogstavet "p").
• Lydkort. Enhed, der er bindeleddet mellem studiemikrofonen og computeren. Mikrofonen tilsluttes lydkortet via et XLR-kabel, og lydkortet tilsluttes computeren via enten et USB-, Thunderbolt- eller FireWire-kabel. Elektriske musikinstrumenter kan eventuelt tilsluttes lydkortet via et jackkabel.
• XLR-kabel. Ledning, der forbinder studiemikrofonen med lydkortet. Hvis du vil indspille et elektrisk musikinstrument, skal du endvidere have et jackkabel, der forbinder musikinstrumentet med lydkortet.
• Hovedtelefoner. Højttalere, der afspiller musikken ind i ørerne, så du kan indspille vokal og akustiske musikinstrumenter med musik i baggrunden, uden at baggrundsmusikken går ind i studiemikrofonen.
• Studiemonitors. Højttalere, der gengiver den indspillede musik præcist, så du kan høre, hvordan du bedst muligt bearbejder musikken i din DAW. Du bør have en studiemonitor på hver side af computeren.

Hvis du har familiemedlemmer i huset eller tætte naboer, er det endvidere en god idé med lydisolering, der isolerer lyden til lydstudiet og holder udefrakommende lyd ude. En vokalboks kan bruges til samme formål ved indspilning af vokaler.

Når du har indspillet dine sange selv, bør du betale en professionel for mixing og mastering af sangene. Mixing er en lydbehandling, hvor hvert indspillet lydspor i en sang bearbejdes digitalt (lydstyrke, dynamik, kompression, equalization med mere) for at skabe den bedst mulige lytteoplevelse. Mastering er en samlet bearbejdning af alle lydspor, der giver sangen fylde og sikrer, at sangens lydstyrke er jævn.

Arrangering

En væsentlig del af indspilningen er sangens arrangement, dvs. den sammensætning af musikinstrumenter, sangstemmer og lydeffekter, der ledsager melodien. Arrangementet kan være simpelt og udelukkende bestå af guitar eller klaver, eller det kan være mere komplekst og bestå af mange forskellige musikinstrumenter og elektroniske lyde.

Når man efter at have hørt en sang går rundt og nynner melodien, skyldes det ikke nødvendigvis, at melodien i sig selv er god. Det kan også skyldes, at arrangementet er udformet på en sådan måde, at det komplementerer melodien godt, hvorved melodien nemmere huskes. Arrangementet kan med andre ord have stor betydning.

Det er helt i orden at overlade arrangementet til en fagperson, der har forstand på det. Men du bør under alle omstændigheder gøre dig nogle tanker om, hvordan du gerne vil have, at sangens instrumentation, lydbillede og udtryk skal være. Hvis du selv vil lære at arrangere sange, kan du læse mere i sektionen om arrangering. Alternativt kan du få hjælp og sparring af de fleste dygtige musikproducere og musikere.

7. Udgivelse

Når du vil udgive dine sange, dvs. gøre dem tilgængelige for offentligheden, er der en række opgaver, du skal have styr på – uanset om sangene udgives digitalt eller fysisk, og uanset om de udgives på lyd eller på noder. Hvis du samarbejder med et musikforlag eller et pladeselskab, kan de typisk varetage en stor del af opgaverne.

Registrering af sange

Start med at registrere dine sange hos Koda. Koda fordeler penge til komponister, tekstforfattere og arrangører, når sangene bliver spillet offentligt, og udbetaler også vederlag fra NCB, når sangene sælges fysisk eller via download. Registrering hos Koda er en forudsætning for udbetaling af penge. Det er endvidere en forudsætning, at den enkelte rettighedshaver er medlem af Koda – det koster et lille engangsbeløb.

Hvis sangene er indspillet, skal du også registrere dem hos Gramex. Gramex fordeler penge til pladeselskab og udøvende musikere, når indspilningerne af sangene spilles offentligt. Hvis du udgiver sangene selv, er du selv pladeselskabet. Registrering hos Gramex er en forudsætning for udbetaling af penge. Det er endvidere en forudsætning, at den enkelte rettighedshaver er medlem af Gramex – det er gratis.

Fysiske lydudgivelser (eksempelvis vinylplader) skal registreres hos NCB. Er der tale om dine egne sange, skal du kun betale et lille administrationsgebyr for udgivelsen. Digitale udgivelser skal ikke registreres hos NCB, men du skal udfylde en digital track report form hos Koda – også selvom sangene på udgivelsen allerede er registreret hos Koda.

Hver sang på din udgivelse (uanset om den er fysisk eller digital) skal forsynes med en ISRC-producentkode. ISRC står for International Standard Recording Code og er en 12-cifret digital kode, som identificerer den enkelte sang. Koden indlægges som en del af hver lydfil og skal i nogle tilfælde også indtastes manuelt, når du eksempelvis udgiver sangene på streamingtjenester. Du kan få ISRC-koder gratis hos Gramex.

Nogle distributører af musik stiller krav om, at udgivelsen skal have en stregkode. Det gælder især distributører af fysiske musikudgivelser (eksempelvis vinylplader). Stregkoder kan købes af GS1 Denmark. Hvis du er medlem af Dansk Musiker Forbund eller Dansk Artist Forbund, kan du alternativt få gratis stregkoder hos dem.

Alle fysiske udgivelser af musik og noder skal afleveres i to eksemplarer til Det Kgl. Bibliotek. Digitale udgivelser skal afleveres til Det Kgl. Bibliotek online via dette link. Afleveringen er påkrævet ved lov – det kaldes for pligtaflevering og har til formål at sikre bevarelse af den danske kulturarv. Læs mere på www.pligtaflevering.dk.

Udgivelse af sange på streamingtjenester

For at udgive din musik på en streamingtjeneste (eksempelvis Spotify, Apple Music, YouTube Music og Tidal), skal du indgå en aftale med et distributionsselskab. Det er et mellemled, som dels står for at distribuere dine sange til de streamingtjenester, du ønsker sangene udgivet på, og dels opkræver penge fra streamingtjenesterne, når dine sange bliver spillet, og udbetaler pengene til dig.

Der findes mange distributionsselskaber, og her nævnes derfor blot nogle få med oprindelse eller tilstedeværelse i Danmark. Alle distributionsselskaberne tilbyder adgang til et stort antal streamingtjenester i både ind- og udland, og derfor er valget af selskab typisk ikke afgørende for, hvor du kan få dine sange distribueret.

• DiGiDi
• Gateway Music
• Danmark Music Group
• TuneCore

Når dine sange bliver streamet, opkræver distributionsselskabet betaling fra streamingtjenesterne og fordeler pengene videre til dig – minus et mindre beløb til administrationsomkostninger, der kan være en andel af dine indtægter eller et fast beløb hver måned. Hvis et pladeselskab står for distributionen af dine sange, vil pladeselskabet modtage pengene fra streamingtjenesterne og betale en andel videre til dig.

Streamingtjenesterne betaler derudover et beløb direkte til Koda, som fordeler pengene videre til sangskriverne bag sangene. Når en sang streames, får udgiveren (dig eller et pladeselskab) og sangskriverne med andre ord penge. De udøvende musikere får derimod ingen penge, med mindre der er indgået aftale med udgiveren herom, og det er da udgiverens ansvar at udbetale disse penge til de udøvende musikere.

Afspilning af sange i radioen

Forudsætningen for at blive spillet i radioen er, at radiostationerne har kendskab til din musik. Det kan de få ved, at du sender dem din bedste sang, eller at du skaber så meget opmærksomhed om din musik på sociale medier, på streamingtjenester og på tv, at radiostationerne ikke kan undgå at lægge mærke til dig.

Der findes mange både landsdækkende radioer og lokalradioer i Danmark. De fleste radioer har et playlisteudvalg, som beslutter, hvilke sange der skal spilles i radioen. Typisk har den enkelte radiovært dog også et frirum til at vælge musik til sit radioprogram, så længe musikken passer til radioens overordnede musikprofil. Du kan med andre ord sende din sang til radioen som helhed eller til den enkelte radiovært.

Når du sender en sang til en radio, er det vigtigt, at du overvejer, hvilken radio eller hvilket radioprogram sangen passer til. Du kan typisk se, hvilken musik en radio spiller, ved at besøge radioens hjemmeside. Mange radiokanaler har i dag en musikprofil, der er målrettet et meget specifikt publikum, og hvis ikke din sang passer præcis til kanalens profil, spilder du din tid. Det bekræfter radiovært Alex Nyborg Madsen:

Det er en god investering at sætte sig grundigt ind i, hvad kanalerne spiller i forvejen. Ikke fordi man skal tilpasse sin musik til kanalerne, men fordi, at man jo spilder sin egen tid, hvis man forsøger at afsætte sin musik til en kanal, der slet ikke spiller den genre, man repræsenterer. Det er også brugbart i forhold til at gennemskue hvilke sange, man skal vælge at præsentere. Når man får dannet sig et overblik over kanalernes lyd, bliver det nemmere at kigge på sine egne sange og finde de numre, der potentielt kunne gøre sig på radio.Alex Nyborg Madsen, radiovært, 23. januar 2015

Den nemmeste måde at kontakte en radio på er at sende en personlig mail med en kort beskrivelse af dig selv og et link til din musik. Hvis du tidligere har optrådt for mange publikummer og har en stor fanskare på sociale medier, bør det fremgå af beskrivelsen, for det hjælper radioen med at tro på, at du er det rigtige valg. Ifølge musikredaktør på P3, Mathias Buch Jensen, lytter de til alt indsendt musik:

Alt, hvad vi får tilsendt, bliver lyttet til – men det er ikke alt, der bliver spillet. Hvis du sender musik ind til os, så send din bedste sang i stedet for et helt album – gerne ledsaget af et par ord eller link til SoundCloud eller hemmelig YouTube-kanal, og selvom kvaliteten ikke er fantastisk, så finder vi også ud af det. Og så betyder det i øvrigt ikke noget, om det er Warner eller dig, der sender musikken ind – jeg er en gatekeeper, ja, men en god sang, er en god sang.Mathias Buch Jensen, musikredaktør på P3, 23. januar 2015

Selvom du gør dig umage med din henvendelse og har en god sang, må du forvente, at en del radioer ikke ønsker at spille din sang eller slet ikke besvarer din henvendelse.

Hvis du lykkes med at få din sang spillet i radioen, betaler radioen et beløb til Koda (der fordeles videre til sangskriverne) og Gramex (der fordeles videre til pladeselskabet og de udøvende musikere). Lokalradioer betaler også, men betalingen til kunstnerne er baseret på stikprøver af den musik, som lokalradioerne spiller.

Sangskriverkonkurrencer

Sangskriverkonkurrencer er konkurrencer, hvor sangskrivere dyster mod hinanden om at skrive den bedste sang. Der kan være præmiepenge på højkant, og hvis din sang vinder, vil den som regel blive indspillet og udgivet i forlængelse af konkurrencen. Konkurrencen sikrer måske også din sang en masse eksponering i medierne, hvorved sangen bliver spillet mere, end den ellers ville være blevet gjort.

Du kender sandsynligvis allerede Melodi Grand Prix og MGP (for børn og unge). Førstnævnte findes også i andre lande, og det er tilladt for danske sangskrivere at deltage i mange af disse lande også. Derudover afholdes en sjælden gang imellem sangskriverkonkurrencer af foreningen Spil Dansk, og nogle af musiklivets organisationer nævnt i afsnit 14 afholder også nogle gange konkurrencer.

Udlån af sange på biblioteker

Du kan tilgængeliggøre lydindspilninger og noder på biblioteket ved at indsende dem til Dansk Bogfortegnelse. De foretager herefter vurdering af, om udgivelsen er egnet til biblioteket. Udgivelsen skal have almen interesse for folke- og skolebiblioteker og være i overensstemmelse med bibliotekslovens krav om kvalitet, alsidighed og aktualitet.

Udgiver du dine værker selv, køber biblioteket et antal eksemplarer af udgivelsen direkte af dig eller din distributør. Hvis du samarbejder med et musikforlag eller et pladeselskab, køber biblioteket typisk et antal eksemplarer direkte af dem i stedet.

Når dine værker er tilgængeliggjort på biblioteket, kan du søge om at modtage bibliotekspenge. Bibliotekspenge for musik og lyd fordeles af et udvalg med repræsentanter for kunstnernes organisationer. Fordelingen sker blandt andet efter et skøn over, hvor udbredt dine sange er på bibliotekerne.

Tryk og salg af vinylplader

Hvis du ønsker dine sange trykt på vinylplade, skal du kontakte en NCB-godkendt producent (det samme gælder ved tryk af cd'er). Der findes en række producenter af vinylplader i Danmark. Du kan eksempelvis finde dem ved en Google-søgning efter "tryk af vinylplader" eller "produktion af vinylplader".

Der findes kun få fysiske pladebutikker i Danmark, hvor man kan købe vinylplader. De fleste pladebutikker forhandler både brugte og nye plader. Nye plader indkøbes typisk via musikforlag og pladeselskaber – men hvis du har en stor fanskare, kan du være heldig, at pladebutikken vil købe et antal plader direkte af dig.

Udgivelse af sange på noder

Du kan udgive dine sange på noder, enten ved at du selv står for udgivelsen, eller at du indgår samarbejde med et musikforlag. Musikforlaget vil da typisk varetage alt arbejdet med udgivelsen (redaktion, tryk, distribution, salg og markedsføring) mod til gengæld at få en procentandel af indtægterne.

Hvis du udgiver noderne selv, er der nogle praktiske opgaver, du skal have styr på. Først og fremmest skal du beslutte, om du vil udgive noderne som almindelig bog, e-bog, eller print-on-demand. Fordelen ved en e-bog er, at der ikke er nogle udgifter til tryk af bogen. Fordelen ved print-on-demand er, at bogen kun trykkes, når den bliver købt – til gengæld vil køberen opleve længere leveringstid på bogen.

Uanset hvilket format du vælger, skal nodebogen forsynes med et ISMN-nummer, hvis du vil sælge bogen via en boghandel eller tilgængeliggøre bogen på bibliotekerne. ISMN-numre kan fås hos Det kgl. Bibliotek. Vær opmærksom på at fagbøger skal have et ISBN-nummer i stedet, der kan fås via Dansk ISBN-kontor.

Fysiske bøger, der sælges via en boghandel, skal derudover have en stregkode på coveret. Det er ikke et lovkrav, men mange boghandlere kræver det af hensyn til deres forretning. Stregkoder kan købes af GS1 Denmark. Hvis du er medlem af Dansk Musiker Forbund eller Dansk Artist Forbund, kan du alternativt få en gratis stregkode hos dem.

Der findes en række distributører i Danmark, som leverer fysiske bøger til de danske boghandlere. Heriblandt kan nævnes Dafolo, Trykværket og DBK. Alternativt kan du benytte selvudgivelsesplatforme som eksempelvis Saxo Publish.

8. Pladeselskaber

Et pladeselskab (også kaldet et musikselskab) er en virksomhed, som varetager produktion, distribution og markedsføring af en kunstners musik. Pladeselskabet betaler alle udgifter og varetager desuden en række administrative opgaver mod til gengæld at få del af det økonomiske overskud, som kunstneren kan generere.

Som sangskriver kan du afsætte dine sange til pladeselskaber, dvs. skrive sange til kunstnere, der allerede er signet på et pladeselskab. Hvis du selv fremfører dine sange, kan du endvidere selv blive signet på et pladeselskab, dvs. få en pladekontrakt.

Pladeselskaber i Danmark

Der findes tre store pladeselskaber i Danmark – såkaldte major pladeselskaber. De er Universal Music, Sony Music og Warner Music. Alle tre tilhører store multinationale selskaber og fokuserer typisk på kommerciel populærmusik med et bredt publikum. Nogle gange udgiver de dog også musik inden for mere snævre musikgenrer.

Derudover findes en lang række såkaldte indie pladeselskaber, som typisk er mindre pladeselskaber, der ikke er en del af et stort internationalt selskab. Nogle indieselskaber fokuserer på kommerciel populærmusik, mens andre fokuserer på mere nicheprægede musikgenrer med et mindre publikum. Se en liste over danske pladeselskaber.

Selvom mange drømmer om at blive signet på et major pladeselskab, kan der være flere fordele ved et indieselskab. Vejen fra idé til handling er typisk kort i indieselskaberne, fordi de er mindre virksomheder med få beslutningsled. Samtidig er det ofte muligt at finde meget specialiserede indieselskaber inden for specifikke musikgenrer.

Afsætning af sange til pladeselskaber

De fleste pladeselskaber er åbne for henvendelser fra sangskrivere, der har skrevet en god sang, som passer i stil og udtryk til en af deres kunstnere. Pladeselskaber lever af at udgive sange og er derfor afhængige af, at nogle skriver sange til dem. Ifølge Christian Møller, der er A&R-manager i Universal Music, er det dog kun få, der kontakter dem:

Det er meget få, der kontakter os og siger "hey, kan vi matche den her sang med én af jeres artister?". I udlandet kan der være 80 sangskriver-teams, der pitcher ind på en Rihanna-plade, hvor vi herhjemme typisk arbejder med artister, der har deres eget team. Men det betyder ikke, at vi ikke vil høre jeres sange. Jeg synes, det er synd, at der ikke er flere, der tænker "ok, nu har vi x antal artister, hvorfor skal vi ikke prøve at lave nogle hits til dem?". Hvis der kommer en sang udefra, og den er fed – ja, så kommer den med. Sådan er det. Den bedste sang vinder altid.Christian Møller, Koda.dk, 16. november 2017

Før du indsender en sang til et pladeselskab, skal du undersøge, hvilken kunstner på pladeselskabet din sang passer musikalsk og tekstligt til. Lad være med at sende sange ind i blinde. Samtidig skal du være meget selektiv i forhold til hvilke sange, du indsender til pladeselskabet. Det fortæller Christian fra Universal Music:

Vi lytter til alt, der bliver sendt ind, men lad være med at sende 10 tracks – hit me med dit bedste track. Overvej om sangen er god nok; er den catchy, kan den gøre en forskel. Lad være med at sende noget ind, som du bare har liggende i skuffen og tænker, at det kan godt være, at vi kan bruge det. Du skal tænke meget mere ind i pitchgamet og finde ud af, hvad der er, og hvad der mangler. Den mentalitet har vi ikke i Danmark, og det er vigtigt, at vi får den mentalitet ind.Christian Møller, Koda.dk, 16. november 2017

Udover at din sang skal være god, passe til kunstneren og passe til tidens musiksmag, skal den demo af sangen, du sender til pladeselskabet, have en god kvalitet. Du kan lave en hurtig indspilning af sangen med vokal og guitar, men dine chancer for succes er langt større, hvis du bruger ressourcer på at lave en professionel demo. Selvom der ikke er mange sangskrivere, der uopfordret kontakter pladeselskaberne, er sangskrivning stadigvæk en konkurrencepræget branche, hvor kun de bedste får succes.

9. Pladekontrakt

En pladekontrakt er skriftlig aftale mellem en kunstner (en solist eller et band) og et pladeselskab. Kontrakten forpligter pladeselskabet til at levere en række ydelser til kunstneren, mod at kunstneren til gengæld giver afkald på en andel af de penge, som kunstnerens sange og musikalske virke genererer.

En pladekontrakt kan indeholde mange forskellige elementer. Pladeselskabet kan eksempelvis hjælpe med indspilning af musik, produktion af musikvideoer, udgivelse, salg og distribution (i butikker og på streamingtjenester), markedsføring, sponsoraftaler, presseomtale, juridisk rådgivning samt produktion og salg af merchandise.

For mange kunstnere er en pladekontrakt et karrieremål. Pladekontrakten er et stort skridt på vejen til succes, og den kan samtidig medvirke til, at en kunstner kan fokusere på det, som vedkommende er bedst til – at skrive og fremføre musik. En pladekontrakt er dog ingen garanti for succes, og man kan også opnå succes uden.

Bliv spottet af pladeselskaber

Pladeselskaber er altid på udkig efter nye kunstnere, der kan blive den næste store kommercielle succes. Men det er et stort økonomisk sats for pladeselskaberne at indgå en pladekontrakt, så jo bedre du har gjort dit forarbejde, jo større er din chance for at opnå en pladekontrakt – og jo bedre kontraktvilkår kan du forhandle dig til.

Som hovedregel er dine chancer for at opnå en pladekontrakt størst, hvis du skaber populærmusik, har et bredt udvalg af sange med hitpotentiale, allerede har opbygget et publikum til dine koncerter, har kontakt til dit publikum via sociale medier og har fået eksponering på tv eller store musikscener. Alle disse forhold gør dig til en mere sikker investering for pladeselskabet.

Du kan opnå en pladekontrakt ved at indsende en demo og en kort beskrivelse af dig selv til et pladeselskab, eller ved at et pladeselskab spotter dig. Du kan eksempelvis blive spottet på sociale medier, til koncerter og i talentprogrammer på tv. Der findes flere danske festivaler med fokus på nye navne, hvor branchefolk deltager. Her kan du præsentere din musik for både publikum og potentielle pladeselskaber.

Liste over danske festivaler med fokus på nye navne

• UHØRT Festival (København)
• SPOT Festival (Aarhus)
• Emergenza Festival (København og Aarhus)

Endvidere skal nævnes Karriekanonen, der er et samarbejde mellem DR, SPOT Festival, Smukfest og Bandakademiet. Hvert år udvælges en række kunstnere, der tilbydes et talentudviklingsforløb med mulighed for at blive skarpere på blandt andet sangskrivning, sceneoptræden og kommunikation, og mulighed for at spille koncerter på flere af landets spillesteder og festivaler. Samtidig følges deres udvikling tæt på DR's platforme.

Pladekontraktens indhold

Et pladeselskab betaler typisk alle udgifterne til indspilning, udgivelse, salg, distribution og markedsføring af din musik. Til gengæld skal pladeselskabet have en andel af indtægterne fra salg, downloads og streaminger af musikken. Ofte modtager du som kunstner 10-33 % af indtægterne for første udgivelse. Når pladeselskabet via sin indtjening har dækket alle omkostninger, kan du modtage en større andel, ligesom at du ved eventuelle efterfølgende udgivelser kan modtage en større andel.

Pladeselskabet har desuden ret til en andel af Gramex-vederlaget (til pladeselskab og udøvende musikere), der udbetales sammen med Koda-vederlaget (til sangskrivere), når dine sange fremføres offentligt. Nogle kontrakter rummer endvidere krav om, at en del af dine koncertindtægter og indtægter for salg af merchandise går til pladeselskabet.

Vær opmærksom på, at nogle pladekontrakter indeholder en såkaldt forlagsaftale. Et musikforlag arbejder blandt andet for at udbrede kendskabet til dine sange, udgive dine sange på noder og støtte din kreative proces (læs mere i afsnit 7). Til gengæld kræver musikforlaget en andel af dit Koda-vederlag. Hvis pladeselskabet gør krav på en forlagsaftale, skal du nøje overveje, om den er hensigtsmæssig for dig, eller om pladeselskabet kun stiller krav om den for at få en andel af dit Koda-vederlag.

Tilsvarende skal du være særligt opmærksom på bindingsperioden i kontrakten. En kontrakt giver typisk pladeselskabet ret til optioner, dvs. ret til at udgive en eller flere efterfølgende udgivelser med dig. Hvis pladeselskabet ikke ønsker at gøre brug af sine optioner inden for en rimelig tidsperiode, skal det være muligt for dig at bringe kontrakten til ophør, så du selv eller et andet pladeselskab kan udgive dine sange.

Forhandling af kontraktvilkår

En pladekontrakt er starten på et langvarigt samarbejde, og derfor er det i både din og pladeselskabets interesse, at kontrakten er hensigtsmæssig for begge parter. De fleste pladeselskaber har en standardkontrakt, men betragt den som et forhandlingsoplæg, og lad dig ikke forblænde af den gyldne mulighed, du tilsyneladende har fået.

Vær klar over, hvad du gerne vil have pladeselskabet til at gøre for dig, og hvad du kan tilbyde pladeselskabet. Jo større succes du allerede har som kunstner, jo bedre vilkår kan du typisk forhandle dig til, fordi pladeselskabet i det tilfælde ikke løber så stor en økonomisk risiko. Se eventuelt et eksempel på en pladekontrakt her.

En kontrakt er bindende, og når først du har skrevet under, er der ingen vej tilbage. Derfor skal du meget grundigt overveje, om du vil acceptere vilkårene i kontrakten. Du kan med fordel få en eller flere uvildige personer med forstand på branchen til at læse kontrakten igennem. Hvis du er medlem af en musikfaglig fagforening eller en komponistforening (se afsnit 14), kan du ofte få juridisk rådgivning af dem.

Vær parat til at forlade forhandlingen, hvis ikke du ønsker at acceptere kontrakten. Der findes andre pladeselskaber, og du kan alternativt også vælge at fortsætte på egen hånd. Du kan sagtens udgive din musik selv og leje et professionelt lydstudie, når du har brug for det, hvorved du bevarer din frihed og selvbestemmelse. Af samme grund må du ikke lade dig slå ud af et nej – en pladekontrakt er ikke den eneste vej til succes.

10. Anmeldelser

En anmeldelse er en andens personlige vurdering af dine sange og fremførsel heraf. Anmeldelser kan gives af journalister på dagblade og musikmedier, eller de kan gives af musikproducere, radioværter, publikummer, bookere og mange andre.

I bund og grund er enhver anmeldelse – uanset indholdet – en succes. For den er et udtryk for, at nogle har lagt mærke til dig, lyttet til dine sange og vurderet, at du nu er betydningsfuld nok til at blive omtalt. Indholdet i anmeldelsen kan være gennemgående positivt, kritisk-konstruktivt eller gennemgående negativt.

Musiksmag er meget subjektivt, og ligesom at der sandsynligvis er sange, du ikke syntes om, vil der også være nogle, der ikke syntes om dine sange. Derfor vil du indimellem støde på negativitet, når dine sange bliver omtalt. Men næsten uanset hvor meget negativitet du møder, vil der altid være nogle, der syntes godt om dine sange.

Nogle anmeldelser er meget negative. Ekstra Bladets frygtede anmelder Thomas Treo har eksempelvis anmeldt den danske sanger og sangskriver Medina under overskrifter som "Medina i opløsning på Smukfest", "Fortabt: Medina rammer bunden", "Falleret: Grim nyhed for Medina" og "Kæmpe nedtur: Stakkels Medina". Det er hård læsning, men for Medinas hundredetusindvis af fans betyder disse anmeldelser intet.

Selvom det kan være frygtindgydende at læse anmeldelser, skal du huske på, at en anmeldelse blot er et udtryk for én persons mening. Og måske er denne person slet ikke en del af din målgruppe, dvs. det publikum, dine sange er henvendt til. I det tilfælde begår du en stor fejl, hvis du laver om på din musik på baggrund af anmeldelsen. Det er i øvrigt helt normalt, at samme udgivelse eller koncert modtager vidt forskellige anmeldelser fra forskellige personer, positive såvel som negative.

Nogle professionelle sangskrivere læser aldrig anmeldelser af deres sange. De er ligeglade med, hvad andre mener, så længe de selv kan stå inde for deres egne sange. Risikoen ved at læse anmeldelser er, at man enten bliver knust af deres ord eller får så meget ros, at man med tiden bliver arrogant. Men hvis du er, som sangskrivere er flest, kan du formentlig ikke lade være med at læse dem.

11. Økonomi

Som sangskriver består din primære indtægtskilde af vederlag fra Koda (under forudsætning af at du er medlem af Koda og har registreret dine sange der). Koda fordeler penge til komponister, tekstforfattere og arrangører, når musik spilles offentligt. Du modtager eksempelvis betaling, når dine sange spilles i radioen, bliver streamet online, bliver spillet til en koncert og bliver brugt som baggrundsmusik i butikker.

Du modtager også penge, når dine sange spilles offentligt i udlandet. Koda samarbejder med organisationer i omkring 186 lande og territorier. Under alle omstændigheder er dit vederlag dog betinget af, at dem, der bruger dine sange, indberetter det til Koda eller en tilsvarende organisation i udlandet. Gøres det ikke, modtager du ingen penge.

Når dine sange indspilles på cd, dvd eller vinyl, er det NCB (Nordisk Copyright Bureau), der håndterer opkrævningen af dit vederlag herfor. Det gælder også, når dine sange bruges i film eller tv-programmer. Det er dog i begge tilfælde Koda, der udbetaler pengene til dig. Du er automatisk medlem af NCB, når du er medlem af Koda.

Som sangskriver kan du også tjene penge ved salg af jingler og ved salg af musik til reklamer og computerspil. Ofte aftales et engangsbeløb mod, at du fraskriver dig alle økonomiske rettigheder ved offentlig fremførelse af musikken. Hvis dine sange kan lånes på danske biblioteker, kan du modtage bibliotekspenge, og hvis dine sange udgives på noder, kan du modtage penge fra forlag. Endelig kan du modtage penge fra Copydan Tekst og Node, hvis dine udgivne noder eller sangtekster kopieres.

Hvis du også selv fremfører og udgiver dine sange, kan du have mange flere indtægtskilder. Som udøvende musiker og udgiver er du berettiget til vederlag fra Gramex, når dine udgivne sange spilles offentligt. Derudover kan du som musikudøver tjene penge på entréindtægter, salg af merchandise og meget andet.

Oprettelse af virksomhed

Hvis du skriver sange med indtægt for øje, bør du overveje at oprette en virksomhed. Det er ikke et lovkrav, men med en virksomhed opnår du en række økonomiske fordele, blandt andet muligheden for at trække arbejdsrelaterede udgifter fra i skat. Det kan eksempelvis være udgifter til indkøb af udstyr, markedsføring og transport.

Det koster ikke noget at oprette en enkeltmandsvirksomhed, og der er meget få administrative opgaver forbundet med at have virksomheden. Virksomheden skal typisk ikke momsregistreres, idet forfatter- og komponistvirksomhed er momsfritaget. Har du andre aktiviteter i virksomheden, bør du undersøge, om disse er momspligtige, og om virksomheden derfor skal momsregistreres.

Hvis du skriver sange på hobbyplan, eller hvis der kun er en meget lille økonomisk omsætning forbundet med din sangskrivning, bør du ikke oprette en virksomhed. Der er i det tilfælde ingen ummiddelbare økonomiske fordele ved at have en virksomhed, idet du ikke må trække udgifter i en hobbyvirksomhed fra i skat.

Budget, regnskab og skat

Hvis du tjener penge på din sangskrivning, skal du have en grundlæggende viden om budget, regnskab og skat, uanset om du har en virksomhed eller ej. Denne viden sikrer, at du har styr på din privatøkonomi, og at du betaler den skat, du skal – hverken mere eller mindre. Det giver dig en tryghed i hverdagen at have styr på økonomien.

Indtægterne som sangskriver kan være meget uforudsigelige, idet udbetalingen af vederlag fra Koda, NCB og Copydan Tekst & Node kan variere meget, uden at du nødvendigvis ved det på forhånd. Det er dog ikke desto mindre en god idé at udarbejde et budget, hvor du skriver alle forventede indtægter og udgifter ned. På den måde får du en fornemmelse af, hvor stort et råderum du har i økonomien.

Sæt dig ind i skattereglerne for kunstnere. Dansk Kunstnerråd udgiver hvert år skattevejledningen Kunstnernes Beskatning, der er en god gennemgang af de generelle beskatningsregler med særligt fokus på forhold, der er relevante for kunstnere, herunder sangskrivere. Du kan også gøre brug af SKATs gratis vejledning til virksomheder og få skatterådgivning af din fagforening, hvis du er medlem af en.

Hvis ikke du vil håndtere økonomien selv, kan du betale en bogholder for at stå for budgettering, bogføring og regnskabsaflæggelse. Mange bogholdere kan også rådgive om skattetekniske forhold. Du skal dog stadigvæk indsamle kvitteringer for udgifter og indtægter og sende dem til din bogholder, så vedkommende kan bogføre dem.

A-kasse

En a-kasse er en statsstøttet organisation, der tilbyder økonomisk sikring i tilfælde af arbejdsløshed. Det vil sige, at du som medlem af en a-kasse har mulighed for at få dagpenge, når du ikke har et arbejde. Foruden udbetaling af dagpenge hjælper en a-kasse også med karriererådgivning og med at få ledige i arbejde.

Du har mulighed for at få supplerende dagpenge (et lavere beløb end dagpenge), hvis du har deltidsarbejde, eller hvis du kun har sporadisk arbejde. Det kan være kærkomment, hvis der opstår perioder i dit arbejdsliv, hvor du ikke har så mange opgaver. Du behøver med andre ord ikke være fuldt arbejdsløs for at få dagpenge.

Du kan få dagpenge, uanset hvor mange penge du har på din bankkonto. Hvis ikke du er medlem af en a-kasse, vil du i stedet modtage kontanthjælp, men der er strenge krav til, i hvilke tilfælde du kan få kontanthjælpe. Eksempelvis må du eller din ægtefælde ikke have penge eller andre værdier, som kan dække jeres økonomiske behov.

Overvej om du vil være medlem af en a-kasse. Du skal melde dig ind, når du er under uddannelse, eller når du er i arbejde. Når først du er arbejdsløs, kan du ikke melde dig ind og modtage penge med det samme. Der findes mange forskellige a-kasser henvendt til forskellige erhverv eller personer med forskellige uddannelser.

12. Støtte

Der findes mange støttemuligheder for sangskrivere. Du kan eksempelvis søge arbejdslegater og støtte til uddannelse, udlandsrejser, indkøb af musikinstrumenter, udgivelse af sange og events. Dermed ikke sagt at det er nemt at opnå støtte, for du skal være både talentfuld og have en god idé, som fortjener økonomisk støtte.

Fonde og legater

Statens Kunstfond er Danmarks største kunstfond. Fonden uddeler hvert år godt 500 mio. kroner til produktion og formidling af musik, scenekunst, arkitektur, billedkunst, design, film, kunsthåndværk og litteratur. Mange kommuner tilbyder endvidere kultur- og projektstøtte. Læs mere på den enkelte kommunes hjemmeside.

Flere af kulturlivets organisationer (se afsnit 14) yder støtte til deres medlemmer. Her skal især nævnes Kodas Kulturelle midler, som står bag finansieringen af mere end 25 forskellige støttemuligheder og legater. Enkelte legater kan også søges af organisationer og personer, der ikke er medlem af Koda. Se mere på Koda Kultur.

Der findes endvidere utallige private fonde og legater. Se en oversigt på legatbogen.dk. Sæt dig grundigt ind i fondens indsatsområder, før du ansøger, og undersøg, hvordan du skriver en god ansøgning. Enhver ansøgning skal indeholde en fyldestgørende projektbeskrivelse og et budget over projektets indtægter og udgifter.

Crowdfunding

Crowdfunding er en form for fundraising, hvor en bred kreds af mennesker medvirker til at finansiere dine idéer og projekter. Hvis mange mennesker hver især giver blot et lille beløb, kan du samle en stor sum penge sammen. For at opnå støtte, skal du – udover at have en god idé – typisk give noget igen til dem, der støtter dig.

Der findes mange forskellige crowdfunding-platforme online. I Danmark findes Boomerang. Hvis du henvender dig til en målgruppe i udlandet, kan du bruge Kickstarter eller Indiegogo. Endvidere skal nævnes Patreon, som er en abonnementsbaseret crowdfunding-platform, hvor brugerne giver et fast månedligt beløb til dig.

Sponsorering

En sponsor er en virksomhed eller privatperson der yder økonomisk støtte til dig mod at få noget igen – eksempelvis omtale på et pladecover eller eksponering på dine sociale medier. Det er dermed ikke støtte i traditionel forstand, men mere en form for reklamesamarbejde. Samarbejdet skal være fordelagtigt for begge parter.

Der findes ingen nem metode til at finde sponsorer. Den eneste vej er opsøgende kontakt til de virksomheder eller personer, du tror, kan have interesse i at sponsorere dit projekt. Før du kontakter en potentiel sponsor, skal du overveje, hvor stort et beløb du ønsker, og hvad du kan give til gengæld for sponsoratet.

Vær opmærksom på, at du ved sponsorering sætter din personlige integritet på spil. Du bliver forbundet med den virksomhed, der sponsorerer dig, og derfor skal du kunne stå inde for det, som virksomheden laver. Hvis virksomheden bliver opfattet negativt af dit publikum, vil den negativitet også smitte af på dig.

13. Ophavsret

Ophavsretsloven beskytter en sang fra det øjeblik, den er skabt. Det betyder, at andre personer ikke må plagiere den. Sangen skal ikke registreres noget sted, men for at kunne gøre krav på ophavsretten skal sangen være offentliggjort (på lyd, på noder eller ved en offentlig optræden). Hvis ikke sangen er offentliggjort, vil enhver efterligning være skabt ved et lovligt tilfælde, idet modparten umuligt kan have hørt sangen.

Alle sange – herunder sangenes musik, tekst og en lydindspilning heraf – er som udgangspunkt beskyttet af ophavsretsloven. For at en sang kan opnå beskyttelse, kræver det dog, at sangen har såkaldt værkshøjde. Det indebærer, at sangen skal være:

• et resultat af en selvstændigt skabende intellektuelle indsats.
• et udtryk for originalitet eller særpræg. Ved særpræg forstås, at to uafhængige personer ikke må kunne skabe den eksakt samme sang.

Der er ingen kvalitetskrav, og en "dårlig" sang kan derfor godt have værkshøjde. Værkshøjden betyder i praksis, at enkelte toner, enkelte ord og akkordfølger typisk ikke kan opnå beskyttelse, idet de ikke har særpræg. En sangtitel og et meget kort udsnit af en melodi er derfor almindeligvis ikke beskyttet. Det samme gælder en akkordfølge – men den specifikke måde at spille akkordfølgen på kan have beskyttelse.

Ophavsretsloven beskytter ikke de tilgrundliggende ideer og principper for en sang. Kun den konkrete udformning af sangen er beskyttet. Man kan derfor ikke have eneret på en bestemt stilart, en bestemt formtype eller en bestemt brug af et musikinstrument. Men man kan modsætte sig, at andre efterligner den konkrete udformning af sin sang.

Inspiration og plagiat

Det er i henhold til ovennævnte ikke tilladt at efterligne andres sange uden først at spørge om lov. Det er derimod tilladt at lade sig inspirere af andre sange, dvs. lade sig påvirke til at skrive sange på en bestemt måde. Grænsen mellem inspiration og plagiat er imidlertid flydende, og hvis du er i tvivl, om du bryder loven, så lad være.

Som sangskriver vil der være tilfælde, hvor du bruger lang tid på at skabe en melodi og efterfølgende finder ud af, at du ved et tilfælde nærmest har kopieret en anden sang. Det kan ikke undgås, fordi du lytter til musik, som sætter sig fast i din bevidsthed. I det tilfælde må du ændre melodien for at gøre den til din egen.

Der findes flere eksempler på stridigheder som følge af kopiering af sange – også i Danmark. Et kendt eksempel er MC Einars julesang Jul det' cool (1988), som er baseret på melodien fra Leroy Andersons nummer Sleigh Ride (1948). Sangskriverne spurgte ikke om lov først og måtte derfor overgive alle rettigheder og al indtjening til Leroy:

MC Einar: Jul det' cool (1988)

Leroy Anderson: Sleigh Ride (1948)

Ophavsretten til en sang udløber 70 år efter ophavsmandens død. Hvis både komponist og tekstforfatter er død for mere end 70 år siden, må du således frit kopiere melodi og sangtekst – uden tilladelse og uden betaling. Ophavsmanden har dog fortsat krav på at blive krediteret. Du må derfor ikke påstå, at du selv har skabt sangen.

Læs eventuelt mere om ophavsret i teksten om ophavsret og musik.

14. Organisationer

I Danmark findes en række organisationer, som kan støtte op om din karriere som sangskriver ved at varetage dine interesser i forskellige sammenhænge. Mange af organisationerne har endvidere en række medlemstilbud såsom faglige kurser, juridisk rådgivning, karrierecoaching og mulighed for at søge legater.

Fagforeninger

En fagforening arbejder for at sikre dig gode arbejdsvilkår, en fair løn og beskyttelse af dine kunstneriske rettigheder. Fagforeningen søger aktiv indflydelse på den musik- og kulturpolitiske udvikling for at forbedre dine professionelle arbejdsvilkår.

Liste over fagforeninger for musikudøvere:

• Dansk Musiker Forbund
• Dansk Artist Forbund
• Dansk Kirkemusiker Forening
• Organistforeningen
• Dansk Musikpædagogisk Forening

Forvaltningsselskaber

Et forvaltningsselskab hjælper dig med at forvalte dine økonomiske rettigheder. Forvaltningsselskabet sikrer, at du modtager betaling, når dine sange bliver spillet offentligt, streamet eller solgt. Selskabet overtager ikke dine rettigheder.

Liste over forvaltningsselskaber (læs mere i afsnit 11):

• Koda
• Gramex
• NCB
• Copydan
• Performex

Komponistforeninger

En komponistforening styrker skabelsen af ny tekst og musik. Komponistforeningen arbejder på både et politisk plan og et mere praktisk orienteret plan gennem initiativer, der styrker netværket, eksporten og vækstlaget for komponister og tekstforfattere.

Liste over komponistforeninger:

• DJBFA (jazz, folk, pop, rock og elektronisk musik)
• DPA (populærmusik og anden kommerciel musik)
• DKF (ny kunstmusik og lydkunst)

Genreorganisationer

En genreorganisation arbejder for at udvikle, udbrede og styrke en bestemt musikgenre. Genreorganisationen arbejder på både et politisk plan og et mere praktisk orienteret plan gennem arrangering af oplevelser, koncerter og samarbejder.

Liste over genreorganisationer:

• ROSA (rock)
• Tempi (folk og world)
• JazzDanmark (jazz)
• MetalDanmark (metal)
• Snyk (eksperimenterende musik og lydkunst)