Hørelære

Hørelære er en disciplin, hvor man gennem lytteøvelser, sang og spil kobler teoretisk forståelse med klanglig oplevelse. Hørelære er kun sjældent en disciplin i sig selv, men indgår som regel som hjælpedisciplin i forbindelse med anden undervisning.

1. Formål

Formålet med hørelære er at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, så musikken opfattes og opleves som en helhed. Hørelæren opbygger en sammenhæng mellem det hørte, det skrevne, det tænkte og det spillede, og den skærper således både ører og hjerne.

Helt konkret kan hørelære styrke evnen til at:

• læse noder og becifringer (læseforståelse)
• genkende rytmiske, melodiske og harmoniske mønstre (musikalsk overblik)
• forbinde noder med toner (auditiv forestillingsevne)
• memorere et musikalsk forløb (korttidshukommelse)
• aflytte musik og nedskrive det på noder (transskription)
• synge og spille rent (intonation)
• tage kritisk stilling til klang og udtryk (klangfornemmelse)
• indgå i en sammenhæng med andre musikere (interaktion)
• realisere en frase man har i hovedet (improvisation)
• komponere og arrangere musik
• analysere musik.

2. Målgruppe

Alle der beskæftiger sig praktisk eller teoretisk med musik har gavn af at træne hørelære. På de fleste uddannelser - herunder blandt andet på folkeskoler, gymnasier, musikskoler, universiteter og konservatorier - indgår hørelære derfor som en del af musikundervisningen.

3. Indhold

Hørelære kan inkludere træning af:

• toner
• rytmer
• intervaller
• akkorder
• skalaer
• melodier
• kadencer
• klangfarve
• musikanalyse.

Med træning forstås både identifikation, transskription, imitation (gengivelse af noget hørt), improvisation, transposition og reproduktion (udførelse af noget nedskrevet). Hørelæreøvelser kan eksempelvis omfatte identifikation af intervaller, identifikation af akkorder, imitation af rytmer, transskription af melodier, instrumental improvisation og prima vista sang.

Man arbejder ofte med sangøvelser som en del af træningen, fordi de giver en større bevidsthed om musikken. Mange gør brug af solmisation i forbindelse med sangøvelserne med henblik på at styrke bevidstheden om tonernes klang og indbyrdes sammenhæng.

Teoretiske elementer inddrages efter behov. I forlængelse heraf inddrages ofte musikanalyse med henblik på at afdække og forstå musikkens bestanddele. Det er som regel nemmere at memorere og gengive et musikalsk materiale, hvis man i tilegnelsesfasen har analyseret det.

4. Fremgangsmåde

Hørelære trænes gennem praktiske øvelser, især lytteøvelser men også øvelser i sang og spil. Hvis man modtager undervisning i musik, indgår hørelære ofte som en naturlig del af undervisningen. Hvis ikke man modtager undervisning i musik, skal man selv sammensætte sit træningsforløb, og bøger og digitale øvelsesprogrammer (afsnit 5) kan da være en stor hjælp.

Arbejdet med hørelære bør udspringe af musikken selv, og derfor relaterer man så vidt muligt hørelæren til den musikalske sammenhæng, man er i. Det kan dog ikke undgås, at man også udfører isolerede øvelser med henblik på at træne bestemte færdigheder.

Automatisering er centralt i træningen. Ved at gentage en øvelse mange gange er målet, at man træner en færdighed, indtil øvelsen kan udføres uden ens fulde opmærksomhed. Digitale øvelsesprogrammer er meget velegnede til denne form for gentagende træning.

Man arbejder ofte sideløbende med forskellige øvelsestyper, dels for at skabe variation i træningen, og dels fordi øvelserne kan understøtte hinanden. Alle identificerende øvelser (nedskrivning af noget hørt) kan eksempelvis understøtte reproducerende øvelser (udførelse af noget nedskrevet), idet begge øvelsestyper kræver viden om opbygningen og klangen af det musikalske materiale.

Teoretiske forkundskaber er nødvendige, fordi man er nødt til at forstå det, man skal lytte efter, før man kan genkende og beskrive det. Derfor er det ofte nødvendigt, at man tilegner sig en teoretisk viden, før man udfører en hørelæreøvelse.

Det tager lang tid at blive god til hørelære, og jo mere man træner, desto bedre bliver man naturligvis. Hørelære er dog først og fremmest et hjælperedskab, og derfor bør hørelære ikke være det primære arbejdsfelt. Man bør med jævne mellemrum træne de øvelser, man tidligere har udført med henblik på at holde sine færdigheder ved lige.

Absolut gehør

En ud af cirka 10.000 mennesker er født med absolut gehør. Absolut gehør er evnen til instinktivt at kunne identificere en klingende tone (ved tonenavn) eller at kunne synge en navngiven tone.

Alle andre er født med relativt gehør og kan kun identificere en klingende tone ved at beregne dens afstand til en på forhånd kendt tone. Det er ikke muligt at opnå absolut gehør, hvis ikke man er født med det, men med meget træning er det muligt at træne sit relative gehør op, så det nærmer sig absolut gehør. Læs mere om gehør i artiklen om stemmen og øret.

5. Bøger og øvelsesprogrammer

Der findes en lang række bøger og digitale øvelsesprogrammer med hørelæreøvelser. Her på Musikipedia findes et gratis digitalt øvelsesprogram med øvelser i både hørelære, nodelæsning, nodeskrivning og akkordanalyse. Læs mere om øvelsesprogrammet her, eller prøv det her.

En del af teksterne på Musikipedia er suppleret med forslag til øvelser i øvelsesprogrammet. Hvis du læser de pågældende tekster, samtidig med at du udfører øvelserne i øvelsesprogrammet, er du sikker på at have den nødvendige teoretiske forståelse forud for hver øvelse.

En stor del af teksterne er desuden suppleret med lytteøvelser, der sætter teorien i en praktisk sammenhæng og skærper dine lyttemæssige kompetencer. Jo flere tekster du læser, jo flere af disse lytteøvelser vil du støde på.

Andre anbefalelsesværdige materialer med hørelæreøvelser er oplistet herunder. Vær opmærksom på, at mange af øvelserne i bøgerne kun kan benyttes, hvis en anden person spiller dem for dig.

Hørelære er en disciplin, hvor man gennem lytteøvelser, sang og spil kobler teoretisk forståelse med klanglig oplevelse. Hørelære er kun sjældent en disciplin i sig selv, men indgår som regel som hjælpedisciplin i forbindelse med anden undervisning.

1. Formål

Formålet med hørelære er at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, så musikken opfattes og opleves som en helhed. Hørelæren opbygger en sammenhæng mellem det hørte, det skrevne, det tænkte og det spillede, og den skærper således både ører og hjerne.

Hørelære kan blandt andet styrke evnen til at:

• læse noder og becifringer
• memorere et musikalsk forløb
• aflytte musik og nedskrive det på noder
• synge og spille rent
• indgå i en sammenhæng med andre musikere.

2. Målgruppe

Alle der beskæftiger sig praktisk eller teoretisk med musik har gavn af at træne hørelære. På de fleste uddannelser - herunder blandt andet på folkeskoler, gymnasier, musikskoler, universiteter og konservatorier - indgår hørelære derfor som en del af musikundervisningen.

3. Indhold

Hørelære kan inkludere træning af:

• toner
• rytmer
• intervaller
• akkorder
• skalaer
• melodier
• kadencer
• musikanalyse.

Med træning forstås både identifikation, transskription, imitation (gengivelse af noget hørt), improvisation, transposition og reproduktion (udførelse af noget nedskrevet). Hørelæreøvelser kan eksempelvis omfatte identifikation af intervaller, identifikation af akkorder, imitation af rytmer, transskription af melodier, instrumental improvisation og prima vista sang.

4. Fremgangsmåde

Hørelære trænes gennem praktiske øvelser, især lytteøvelser men også øvelser i sang og spil. Hvis man modtager undervisning i musik, indgår hørelære ofte som en naturlig del af undervisningen. Hvis ikke man modtager undervisning i musik, skal man selv sammensætte sit træningsforløb, og bøger og digitale øvelsesprogrammer (afsnit 5) kan da være en stor hjælp.

Arbejdet med hørelære bør udspringe af musikken selv, og derfor relaterer man så vidt muligt hørelæren til den musikalske sammenhæng, man er i. Det kan dog ikke undgås, at man også udfører isolerede øvelser med henblik på at træne bestemte færdigheder.

Man arbejder ofte sideløbende med forskellige øvelsestyper, dels for at skabe variation i træningen, og dels fordi øvelserne kan understøtte hinanden. Teoretiske forkundskaber er nødvendige, fordi man er nødt til at forstå det, man skal lytte efter, før man kan genkende og beskrive det.

Det tager lang tid at blive god til hørelære, og jo mere man træner, desto bedre bliver man naturligvis. Hørelære er dog først og fremmest et hjælperedskab, og derfor bør hørelære ikke være det primære arbejdsfelt. Man bør med jævne mellemrum træne de øvelser, man tidligere har udført med henblik på at holde sine færdigheder ved lige.

5. Bøger og øvelsesprogrammer

Der findes en lang række bøger og digitale øvelsesprogrammer med hørelæreøvelser. Her på Musikipedia findes et gratis digitalt øvelsesprogram med øvelser i både hørelære, nodelæsning, nodeskrivning og akkordanalyse. Læs mere om øvelsesprogrammet her, eller prøv det her.

En del af artiklerne på Musikipedia er suppleret med forslag til øvelser i øvelsesprogrammet. Hvis du læser de pågældende artikler, samtidig med at du udfører øvelserne i øvelsesprogrammet, er du sikker på at have den nødvendige teoretiske forståelse forud for hver øvelse.

En stor del af artiklerne er desuden suppleret med lytteøvelser, der sætter teorien i en praktisk sammenhæng og skærper dine lyttemæssige kompetencer. Jo flere artikler du læser, jo flere af disse lytteøvelser vil du støde på.

Andre anbefalelsesværdige materialer med hørelæreøvelser er oplistet herunder. Vær opmærksom på, at mange af øvelserne i bøgerne kun kan benyttes, hvis en anden person spiller dem for dig.