Forslag til aktiviteter der kan laves i tilknytning til emnet om arabisk musik.
Indhold
1. Diskussion
Tænk og diskuter
- Hvordan kan man høre, om et musikstykke er fra Arabien?
- Kan du nævne nogle af de instrumenter, som ofte bruges i arabisk musik?
- Hvorfor hører vi stort set ikke arabisk musik i Danmark?
- Kan arabisk musik blive lige så populært i Danmark som amerikansk musik?
- Skal musik helst lyde bekendt eller helst lyde anderledes?
- Lyder kvarttonerne i arabisk musik falske?
- Kender du andre tonesystemer end det vestlige 12-tonesystem og det arabiske 24-tonesystem?
- Hvad er vigtigst i musik? Melodi, rytme eller harmonik?
Lyt og diskuter
- Lyt til Bayen Habeit af Amr Diab. Syntes du, det lyder som om, at han synger falsk? Hvorfor?
- Lyt til Ya Lili af Balti. Gør det noget for din oplevelse af musikken, at du ikke kan forstå teksten? Kan du nævne hits på andre sprog, som du heller ikke kan forstå?
- Lyt til No Waman No Cry af Bob Marley. Sammenlign derefter med Mohamed Bakris cover af sangen. Hvilke musikalske virkemidler bruges til at give coverversionen et arabisk islæt?
2. Analyse
Opgaver
Opgaveeksempler med udgangspunkt i opgavematerialet herunder:
- Skriftlig, individuel. Foretag en skriftlig analyse af et valgfrit stykke instrumentalmusik eller ældre vokalmusik fra listen herunder. Udvælg selv parametre til analyse. Brug analysevejledningen og de dertilhørende analyser til hjælp. Omfang ca. 2 tekstsider.
- Skriftlig, individuel. Foretag en skriftlig analyse af et valgfrit stykke ny vokalmusik af enten Amr Diab, Fares Karam eller en tilsvarende arabisk kunstner. Hav særligt fokus på, hvordan traditionel arbaisk musik og vestlig populærmusik smelter sammen. Brug analysevejledningen og de dertilhørende analyser til hjælp. Omfang ca. 2 tekstsider.
- Mundtlig, individuel. Foretag en analyse af et valgfrit stykke musik fra listen herunder med henblik på en mundtlig fremlæggelse af dine resultater. Analysen skal udover en kort karakteristik af sangen tage udgangspunkt i to valgfrie musikalske parametre fra analysevejledningen. Begrund valget af parametre. Start fremlæggelsen med at afspille den analyserede sang for dine tilhørere. Fremlæggelsens varighed ca. 12 minutter.
Med henblik på at træne specifikke analyseparametre, kan læreren eventuelt udvælge det nummer og de parametre, der skal indgå i analysen.
Opgavemateriale
Instrumentalmusik
Ældre vokalmusik
- Fairouz: Wa Habibi – hent node og lyd.
- Fairouz: Aatini Al Naya – hent node og lyd.
- Marwan Chami: Layki Layki – hent node og tekst og lyd.
- Othman Al Musalli: Fog Elna Khel – hent node og lyd.
Ny vokalmusik
Yderligere noder kan købes på arabicmusicalscores.com. Nyere musik kan findes på Spotify og tekster hertil på Google (søg på sangtitlen efterfulgt af lyrics).
Auditiv analyse
Læs vejledningen til lyttemetoden intensiv lytning. Foretag fælles auditive analyser ved brug af intensiv lytning med afsæt i et eller flere musikstykker fra opgavematerialet herover (eller tilsvarende musikstykker I selv finder).
Intensiv lytning kan eksempelvis bruges som fælles optakt til elevernes selvstændige, skriftlige analysearbejde.
Auditiv analyse af Zeina
Zeina er et stykke filmmusik fra 1950'ernes Egypten med Samia Gamal i den dansende hovedrolle. Lyt først til de forskellige anjas (flertal af jins) her. Lyt derefter til Zeina her. Hvilken jins er Zeinia's hovedtema i?
Nummeret er en klassiker og indspillet utallige gange siden. Så hvis du synes, det er svært at lytte til skrattende gamle indspilninger, kan du høre denne mere moderne version i stedet.
3. Projektarbejde
Emneeksempler
Brug emneeksemplerne som inspiration til arbejdet med SRP, SRO og SSO. Eksemplerne er ikke komplette opgaveformuleringer, men problemstillinger der kan indgå i en opgaveformulering. Enhver opgaveformulering bør inddrage de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og diskussion.
Arabisk og vestlig populærmusik (musik + samfundsfag)
- Formålet er at undersøge forskelle og ligheder i arabisk og vestlig populærmusik. I undersøgelsen kan inddrages arabisk populærmusik af eksempelvis Amr Diab eller Balti. I undersøgelsen kan desuden indgå en diskussion af, om der kan høres en afsmitning fra vestlig kultur i den arabiske populærmusik.
Musikken i Det Arabiske Forår (musik + samfundsfag)
- Formålet er at undersøge, hvilken betydning musik har haft for Det Arabiske Forår – og omvendt. Herunder hvordan musikalske virkemidler kan bruges i en politisk kontekst. I undersøgelsen inddrages dokumentaren Yallah! Underground (Farid Eslam, 2015).
4. Quiz og spil
Resultat:
5. Sang
Syng kvarttoner
At synge kvarttoner kan være svært, men slet ikke umuligt at lære. Hør den faldende jins bayati nogle gange og prøv så at synge med. Når du føler dig klar, kan du prøve at synge den uden ledsagelse.
Arabisk populærmusik
Translitterationer (omskrevne tekster fra det arabiske alfabet til det engelske alfabet) kan findes på nettet (søg på titlen efterfulgt af "english lyrics"), og akkorder ("chords") kan i nogle tilfælde også findes. Alternativt kan akkorderne aflyttes af læreren eller af eleverne som en hørelæreøvelse.
Syng eventuelt af følgende to sange:
6. Spil
Sammenspil
Syng og spil Layki Layki af Marwan Chami. Hent node, tekst og akkorder her. Dokumentet indeholder desuden en præsentation af sangen og forslag til, hvordan den kan fremføres.
Der findes desværre ikke andre velegnede partiturer til undervisningen i sammenspil, men man kan finde engelsk tekst og akkorder til en del arabisk populærmusik online og herudfra lave sin egne leadsheet-rolleark.
Solospil
Ved den mundtlige eksamen på B- og A-niveau henholdsvis kan og skal eleverne vise solistiske færdigheder. Det kan foregå på følgende tre måder:
Melodi med akkompagnement
- Solisten synger melodien eller spiller den på et melodiinstrument (eksempelvis violin eller cello). Solisten akkompagneres af en mindre sammenspilsgruppe.
Instrumental (improviseret) solo
- I forbindelse med et sammenspilsnummer spiller solisten en instrumental solo (taqsim), der kan være improviseret.
Solooptræden (uden akkompagnement)
- Solisten spiller et instrumentalstykke på egen hånd. Det er ofte nødvendigt at anvende et musikinstrument, der kan frembringe kvarttoner (eksempelvis violin, cello eller oud), men der findes også maqamat og musikstykker, der ikke gør brug af kvarttoner.
Noder til traditionelle arabiske musisktykker kan købes på ArabicMusicalScores.com.
7. Komposition
Lav en taqsim
En taqsim er en improviseret instrumentalform, hvor solisten viser sin kunnen og kreativitet. Den valgte maqam skal forløses sådan, at alle kan høre, hvilken maqam der er tale om, og solisten skal vise sit kendskab til den givne maqam.
Sammenspilsnummeret Layki Layki (afsnit 6) er skrevet i maqam kurd, og det er derfor oplagt at lave en taqsim i maqam kurd. Maqam kurd har ingen kvarttoner og kan spilles på alle vestlige musikinstrumenter.
Her følger en mulig seyir til maqam kurd. Den er noteret med e som grundtone og følger altså ikke den traditionelle arabiske notationsform, hvor maqam kurd noteres med d som grundtone. Ved at spille med e som grundtone kan taqsimen spilles til Leyki Leyki. Alle er noteret, som de klinger og med arabiske tonenavne. De arabiske tonenavne er som før nævnt ikke absolutte, men beskriver, hvilken position tonen har i den givne maqam.
Her følger en trinvis gennemgang af de fire dele i maqam kurds seyir:
- Maqam kurd begynder på jins kurd, bevæger sig fra dugah til nawa og falder til ro på nawa. Lydfilen eksemplificerer, hvordan begyndelsen på en taqsim kurd kan lyde på ney-fløjte:
- Maqam kurd fortsætter på jins nahawand fra a, bevæger sig mellem nawa og mahur og falder til ro på nawa. Lydfilen eksemplificerer, hvordan begyndelsen på en taqsim nahawand kan lyde på ney-fløjte:
- Maqam kurd fortsætter på jins kurd fra h og bevæger sig mellem hussaini og muhayyar. Tonen hussaini skal være hviletone, så man kan høre, at vi nu er i jins kurd fra h. Lydfilen eksemplificerer, hvordan begyndelsen på en taqsim kurd fra h kan lyde på ney-fløjte:
- Maqam kurd slutter med en slutkraftig kadence - en såkaldt qafla. Den kan se sådan ud:
Taqsim'en kan spilles med utallige variationer, selv med den nøjagtigt samme seyir. Det gælder om at skabe så lækre og melodiske melodilinjer, som man kan finde på. Selvom taqsim er en improvisatorisk form, siger arabiske musikere, at man komponerer i nuet. Her er et eksempel på hvordan taqsim maqam kurd kan lyde på ney-fløjte. Taqsimen består af de ovenstående fire dele:
8. Oplevelser
Koncerter
Arabisk og arabisk inspireret musik kan indimellem høres på danske spillesteder. Blandt de danske orkestre og grupper, der spiller arabisk musik, er:
- Bilal Irshed Trio
- The Middle East Peace Orchestra
Foredrag
Lektor i Musikvidenskab på Københavns Universitet, Søren Møller Sørensen, har i årevis rejst i Mellemøsten og forsket i moderne mellemøstlig musik. Indimellem holder han foredrag om mellemøstlig musik.
9. Supplerende materiale
Bøger
- Aydemir, Murat: Turkish Music Makam Guide. Pan, 2010.
- Marcus, Scott L.: Music in Egypt. Oxford University Press, 2006.
- Muallem, David: The Maqam Book. OR-TAV Music Publications, 2010.
- Signell, Karl L.: Makam: Modal practice en Turkish Art Music. Usul Editions, 2008.
- Touma, Habib Hassan: The Music of the Arabs. Amadeus Press, 2003.
Hjemmesider
- Arab Musical Instruments. En oversigt over den arabiske musiks instrumenter.
- MaqamWorld. En omfattende hjemmeside om det arabiske maqam-tonesystem, som er grundlaget for traditionel arabisk musik. Hjemmesiden dækker hovedsageligt musik fra den østlige middelhavsdel af den arabiske verden (Egypten, Palæstina, Jordan, Libanon og Syrien) med fokus på musik fra midten af 1900-tallet.
- Music Thory for Oud. En dybdegående gennemgang af den arabiske oud, herunder praktiske spilleanvisninger.