Eksempelanalyse af to udvalgte grønlandske sange fra to forskellige tidsperioder i den grønlandske musikhistorie. Nederst findes en kort analysevejledning, du kan bruge til hjælp i forbindelse med egne analyser.
Indhold
1. Arnarulunnguaq (1991)
Arnarulunnguaq er skrevet af den kendte grønlandske kunstner Ole Kristiansen. Det er udgivet på albummet "Pop Uummataaruffiummi" ("Pop i hjerteløsheden"), som er indspillet og mixet i Aqisseq-studiet i Sisimiut i juni 1991 sammen med Sume-frontmand Malik Høegh. Yderligere medvirkende på albummet er Nuka Absalonsen, Eigil Petersen og Jesper Vognsgaard. Følgende analyse er lavet på baggrund af nummeret på cd og en transskription af sangen, som af ophavsretsmæssige årsager ikke vedlægges her.
Ole Kristiansen: Arnarulunnguaq (1991)
Form
Arnarulunnguaq er bygget op om en udvidet popform bestående af vers (A), omkvæd (B) og et kontraststykke (C), der både starter og slutter med et instrumentalstykke på henholdsvis 4 og 2 takter. Desuden introduceres et mellemstykke (D), som harmonisk er en sammenblanding af de tidligere formled. Det leder op til et omkvæd, og ret utypisk afsluttes nummeret med at gentage kontraststykket. Dermed opnås den ret specielle form ABABCABDBC, som hverken har intro eller outro.
| Formled | Funktion | Metrik (takter) | Tid på lydfil |
|---|---|---|---|
| A | Vers | 8 | 0:00 |
| B | Kvæd | 8 | 0:22 |
| A | Vers | 8 | 0:44 |
| B | Kvæd | 8 | 1:06 |
| C | Kontraststykke | 10 | 1:27 |
| A | Vers | 8 | 1:54 |
| B | Kvæd | 8 | 2:15 |
| D | Mellemstykke | 8 | 2:37 |
| B | Kvæd | 8 | 2:59 |
| C | Kontraststykke | 8 | 3:20 |
Instrumentation og sound
Arnarulunnguaq er grundlæggende bygget op omkring en pop/rock-opstilling af trommesæt, basguitar, elektrisk guitar, keyboards og sang med kor-dubs. Nummerets sound er præget af en omfattende brug af forskellige keyboardstemmer og -lyde samt MIDI-programmerede instrumenter, herunder trommer. Det giver en mekanisk lyd på flere af instrumenterne, som står i kontrast til Ole Kristiansens karakteristiske organiske og tilbagelænede stemme.
Rent dynamisk skifter nummeret imellem nogle stille vers, som leder op til nogle kraftigere omkvæd og kontraststykker. Den dynamiske effekt opnås dog ved at skabe en oplevelse af øget intensitet igennem brug af højere register for både sang og instrumenter og ændringer i guitarernes rytmiske groove, frem for en væsentlig ændring i lydstyrke.
Nummerets primære hook er omkvædets start, hvor der synges "Arnarulunnguaq". I instrumenterne ligger desuden nogle let genkendelige guitarfigurer i både vers og omkvæd. På gimmick-siden ligger der en claves-lignende percussionlyd og en orgellyd på off-beat i verset. Disse elementer skaber et næsten reggae-præget lag i groovet.
Arnarulunnguaq er på mange måder indspillet med en live-lyd. Der gøres tydeligt brug af rumklang på lilletromme, vokal og guitar, som også har tremolo-effekt i verset, men det er effekter, der er almindeligt brugt i livemusik. Omvendt er der gjort brug af en mængde forskellige keyboardlyde samt programmerede trommer og formegentlig også bas, som trækker i nummeret i en mere mekanisk og elektronisk retning. Dette er kendetegnende for Ole Kristiansens musik i almindelighed, og han omtales som perfektionist, der foretrækker MIDI-programmering, fordi dette sikrer en fejlfri indspilning. Derfor kommer groovet også til at lyde for præcist til at være en live-indspilning.
Rytmik og groove
Arnarulunnguaq går i 4/4-takt i et jævnt tempo omkring 90 BPM. Brugen af MIDI-programmering gør, at nummerets grundinstrumenter er præcise timingmæssigt, men der skabes dermed også en tydelig kontrast til den indspillede guitar og vokal, der timingmæssigt er mere dynamisk, og særligt vokalen ligger tilbage på beatet. I verset ser centrale dele af groovet sådan ud:
Groovet er præget af en række rytmiske ostinater. De primære betoninger er på 2 og 4, men forskellige instrumenter markerer forskellige taktslag og skaber derved komplementærrytmik – eksempelvis mellem guitar og bas, som overtager hinandens 8.-delsrytme. Trommerne spiller en nogenlunde fast trommerytme med 8.-dele på hihat, lilletromme på 2 og 4 og en synkoperet stortrommerytme som dog altid markerer 1.
Desuden forekommer et primært 8.-delsbaseret basmotiv ovenpå trommerne, som spiller en kombination af grundtoner, akkordtoner og gennemgangstoner i et tilbagevendende rytmisk ostinat. Dette motiv spiller også i omkvædet og ændres først grundlæggende i kontraststykket, hvor bassen spiller nogle synkoperede rytmiske motiver, som ligeledes gentages mere eller mindre præcist.
Guitaren spiller i verset en rytmisk akkordbrydning, hvor fire akkordtoner skiftevis spilles nedefra og oppefra på 8.-delsslagene. I omkvædet erstattes dette ostinat af et synkoperet motiv, som gentages henover en række toner i en nedgang over toneartens skala.
Melodik
Melodikken i Arnaruluunnguaq er meget forskellig imellem vers og omkvæd. Verset er rytmisk kompliceret med hyppig brug af 8.-delstrioler (eksempelvis 0:03). Det er desuden synkoperet, og melodifraserne er rytmisk tilpasset teksten, der til gengæld gentages så meget, at der opstår en grad af konsekvens i melodien.
Fraserne holder sig inden for skalaen, laver terts-, kvart- og sekst-spring og gør i høj grad brug af grundakkorden D-durs toner. Ligesom teksten i verset, der beskriver et roligt snelandskab, er melodien lagt i et sikkert toneleje for sangeren, og fraserne leder henimod akkordtoner. Versets tessitura går fra a til a1.
Henimod omkvædet leder en lineær melodik op til omkvædets hook-line, som synges på teksten "Arnarulunnguaq". Omkvædet er i højere grad sangbart end verset, med 8.-dele som laveste underdeling og lineær melodik som grundlæggende princip, men rytmerne er fortsat synkoperede.
Melodisk består omkvædet af en todelt frase, som gentages med variation. Frasens tonemateriale bevæger sig nedad fra d2 til a1 indenfor skalaen, og har altså en ambitus på bare en kvart, men er tydeligvis mere krævende for sangerens stemmeleje, hvilket understreger tekstens spørgsmål til Arnarulunnguaq om, hvorfor hun er så ked af det.
I nummerets kontraststykke (minuttal 1:27) er melodikken cyklisk og kredser omkring grundtonen d1 på en næsten desperat reciterende måde, som understøtter tekstens frygt for, at Arnarulunnguaqs bekymrede sind skal blive hendes undergang. I sangens mellemstykke henimod slutningen er melodien i høj grad lineær og starter på d1, som er nummerets højeste tone, men melodien virker mere afslappet for sangerens stemmeleje, idet den hurtigt bevæger sig trinvist ned. Ambitus i mellemstykket er en oktav fra d til d1.
Harmonik
Arnarulunnguaq går i D-dur men skifter til paralleltonearten H-mol i kontraststykket. Vers og omkvæd er bygget op omkring en 4-takters funktionsharmonisk akkordrundgang med akkorderne tonika (D), dominantparallel med kvint i bassen (F#m/C#), tonikaparallel (Hm) og dominant (A). Rundgangen indeholder således to molakkorder, hvilket understreger tekstens sørgmodige tema.
I kontraststykket (minuttal 1:27) bliver sorgen og frygten i teksten yderligere understreget igennem skiftet til paralleltonearten H-mol. Efter fire takters instrumentalsolo med en harmonikalignende keyboardlyd bliver harmonikken for første gang dissonant (1:38) som følge af samklangen mellem keyboards, guitar og basguitar.
Nummerets mellemstykke er funktionsharmonisk og starter med de to første akkorder fra verset: tonika (D) til dominantparallel med kvint i bassen (F#m/C#). Herefter skifter akkorden til subdominantparallel (Em), subdominant (G) og til slut dominant (A).
Tekst
Sangens tekst er (oversættelse til engelsk ud fra pladecoveret):
| Formled | Tekst |
|---|---|
| Vers 1 | The snow is falling down, quietly From the sky of the evening |
| Kvæd | Arnarulunnguaq why are you so sad Arnarulunnguaq, it will do |
| Vers 2 | The snow is falling down, quietly But what you kept quiet, did not do |
| Kvæd | Arnarulunnguaq… |
| Kontraststykke 1 | The insects are buried by snow I wonder if your mind will bury you |
| Vers 3 | Now you just leave because it is already dawn You will come out to the falling snow |
| Kvæd | Arnarulunnguaq… |
| Mellemstykke | Where are you now since you have become blind In the dump of the heart-breaking places? The light that sometimes follows You seemed to forget it |
| Kvæd | Arnarulunnguaq… |
| Kontraststykke | The insects… |
Teksten til sangen er typisk for Ole Kristiansens musik. Den gør brug af billedsprog fra naturen, her i form af sneen der falder stille og dækker landskabet, som symbol på noget Arnarulunnguaq fortier og også risikoen for, at hun vil blive begravet af sit eget sind.
Teksten er skrevet som en monolog henvendt til Arnarulunnguaq, og i mellemstykket til sidst i sangen, minder fortælleren Arnarulunnguaq om at huske lyset, som også finde på hjerteskærende steder. Selvom sangen ofte bliver fortolket som en hyldest til den historiske Arnarulunnguaq, er der altså ikke noget håndfast i teksten, som indikerer dette, lige bortset fra navnet Arnarulunnguaq, som er et meget brugt navn, der betyder "lille søde kvinde".
Tekstens budskab handler om faren ved at fortie sorg og lade sig opsluge af mørke tanker, teksten beskriver således Arnarulunnguaq og taler til hende. Dette billede understreges af de rolige vers, de klagende omkvæd og de dramatiske kontraststykker, hvor der skiftes til moltonearten. Der opstår en form for klimaktisk forløsning i mellemstykket, når fortælleren minder Arnarulunnguaq om at huske lyset.
Ole Kristiansen er kendt og elsket for sine tekster, og tekstens vigtighed er her understreget ved, at melodien tilpasses teksten, og at dele af melodien har en reciterende form.
Tid og rum
Arnarulunnguaq er et nummer som dels har en række gentagelser i både groove og melodi, hvilket peger i retning af en udfyldning i rum frem for tid, men der er samtidig en udvikling i nummeret, igennem de forskellige stykker, hvoraf særligt verset leder musikalsk op til omkvædet, og også i mellemstykkets tekstlige og musikalske forløsning. Nummeret har altså elementer af både tid og rum i sig.
Perspektivering
Ligesom meget andet af Ole Kristiansens musik, er Arnarulunnguaq et melankolsk nummer, uden at være decideret sørgeligt. Det rummer en række modsætningsforhold, primært igennem forskellen på versets rolige udtryk og kontraststykket, som har en næsten desperat stemning. Men også i modsætningen mellem Ole Kristiansens organiske tilbagelænede stemme og de lidt mekaniske MIDI-programmerede instrumenter.
Arnarulunnguaq er, trods det melankolske tema, en elsket sang til livekoncerter, og også som fællessang, hvor særligt omkvædet er velegnet. Som indspillet nummer fungerer sangen dog også som lyttemusik med en detaljeret musikalsk produktion og en tekst som beskriver kvinden Arnarulunnguaq og vækker til eftertanke omkring at se på livets lyse sider, selv når livet er svært.
Som albummets titel "Pop Uummaataruffimmi" antyder, så befinder nummeret Arnarulunnguaq sig i den poppede ende af spektret. I Grønland er der dog en generel tendens til, at rock-genren forstås bredere end mange andre steder, og man vil nok derfor i Grønland kalde sangen for et rocknummer. Dette skyldes delvist også, at pop ofte anses som overfladisk, og Ole Kristiansen regnes for en af landets absolut dybeste tekstforfattere. Genremæssigt kan nummeret sammenlignes med musik af både Lars HUG og David Bowie, som er to af Ole Kristiansens internationale inspirationskilder.
Vurdering
Brugen af ældre midi-programmering på Arnarulunnguaq gør nummeret lidt stift, og Ole Kristiansens tilbagelænede stemme, som er udtryksfuld i højere grad end ren, kan skabe en barriere for nye lyttere. Omvendt er denne sammensætning kendetegnene for Ole Kristiansens musik, og med til at skabe hans lyd, som er karakteristisk og elsket vidt og bredt i Grønland. Med nummeret er det lykkedes at gøre et synkoperet og formmæssigt ret kompliceret stykke musik til en national klassiker, hvilket skyldes kombinationen af et unikt udtryk og en dyb tekst, der afspejles i musikken på velovervejet vis.
2. Guuterput qutsinnermiu (1852)
Julesalmen Guuterput Qutsinnermiu ("Vor Gud i det høje") blev skrevet af Rasmus Berthelsen i 1852. Introduktionen skulle efter sigende være tilføjet af Elias Gedionsen i 1955. Denne analyse er baseret på et arrangement af Johan Kleist, som er nr. 9 i bogen Tussiaqattaarutit fra 1983, samt en række optagelser af fremførelser fundet online, som dog ikke er baseret på nodeforlægget. En fremførelse kan høres her:
Aavaat koret Guuterput Qutsinnermiu (2012)
Form
Salmens form er lidt anderledes end andre salmer på grund af introduktionen, som så også synes at være en senere tilføjelse, som blev fundet nødvendig som introduktion til salmens scene fra juleevangeliet. Med dette i mente overholder salmen så også det princip, at titlen og starten på 1. vers er identiske. Efter introduktionen består salmen så af to vers, som hver er bygget op omkring en AAB-viseform. Samlet set ser salmens form således ud:
| Formled | Formdel | Metrik (takter) | Tid på lydfil |
|---|---|---|---|
| Intro | I | 7 takter plus optakt | 0:10 |
| Vers 1 | A | 7 | 0:55 |
| A | 7 | 1:37 | |
| B | 6 | 2:17 | |
| Vers 2 | A | 7 | 2:53 |
| A | 7 | 3:34 | |
| B | 6 | 4:15 |
Det er bemærkelsesværdigt, at salmen i så høj grad opererer med ulige takttal i de forskellige formled, men det flydende langsomme tempo sammen med brugen af fermater, ritardando og ophold gør, at man hverken som lytter eller sanger oplever dette, idet man alligevel ikke har en tydelig puls- eller taktfornemmelse.
Sangstemmer og klang
Sangen er her arrangeret for firestemmigt kor: sopran, alt, tenor og bas hele vejen igennem melodien. I mange optagelser af sangen, som man kan finde på nettet, kommer stemmerne løbende ind igennem introen, og salmen bliver først firstemmig i versene.
Guuterput Qutsinnermiu bliver sunget i sangstilen Inuttooq, som betegnes som flerstemmig, meget langsom og uden tonespring, afbrydelser eller pauser (Fredensborg, 2000, s. 292). I noden kan denne sangstil spores igennem et relativt fraværd af pauser, en række fermater og nogle 4.-dels-gennemgangstoner og vekseltoner med bindebuer.
Salmen er et af de mest udprægede eksempler på sangstilen Inuttooq, idet den normalt synges ekstremt langsomt, hvor stemmerne "flyder" rundt på tonerne uden at forsøge at være tidsmæssigt præcist synkrone. Det kan virke som en gimmick, men opleves som højtideligt og følelsesladet i Grønland, hvor salmen er højt skattet.
Dynamisk er introduktionen i piano (svagt) mens den gentagede A-del af verset starter i mezzoforte (halvkraftigt), for så at gå til forte (kraftigt) i de sidste 3 takter af formledet. B-delen af verset starter i piano og går så til forte efter bare to takter.
Med tiden er man begyndt at rejse sig når verset begynder og flerstemmigheden ofte først tager fat. Tekstmæssigt træder sangerne her i englenes sted, som skrevet i juleevangeliet, og forkynder Jesus fødsel på jorden for hyrderne, hvorimod den senere ankomne introduktion forklarer scenariet. At det er englene som taler i verset understreges altså musikalsk igennem dynamik og ofte i fremførelse igennem begyndende 4-stemmighed.
Rytmik
I dette arrangement går Guuterput Qutsinnermiu i 4/4-takt. Der er ingen tempoangivelser på noden, men fra tilgængelige optagelser ved vi, at salmen synges adagissimo (yderst langsomt), nede omkring 40 BPM, og med et meget løst forhold til tempo, hvilket fremgår af både fermater og ritardando påskrevet i sidste takt af hver formdel.
I introduktionen (minuttal 0:10) er de fleste rytmer 4.-dele, hvilket giver en fornemmelse af betoning på alle 4 slag. Rytmen i versene er til gengæld generelt halvnoder og dermed betoning af 1 og 3, men der er en række 4.-dels-gennemgangs- og vekseltoner. Der er desuden det særlige, at en markeret fermat og vejrtrækning i 4. takt i verset (minuttal 1:12) giver en oplevelse af betoning på både 3- og 4-slaget. B-delen af verset har også primært betoning af 1- og 3-slaget, men laver den samme betoning af 4-slaget i formleddets takt 2.
Melodik
Melodikken i Guuterput Qutsinnermiu er i høj grad lineær i melodien (sopranstemmen), særligt i versene. Der optræder dog enkelte kvartspring. I introduktionen er der flere store spring i melodien, særligt i starten, hvor der springes rundt imellem akkordtoner, særligt i forhold til grundakkorden G-dur (tonika).
Melodien holder sig indenfor tonearten G-dur, og der synges hele tiden på akkordtoner, idet der er tale om en koralharmonisering, hvor de øvrige stemmer skaber en harmoni på baggrund af sopranstemmen. De øvrige stemmer er altså skrevet ud fra et vertikalt princip, og springer derfor en del rundt, særligt for basstemmens vedkommende, som i høj grad synges på grundtonerne.
Tessituraen i sopranstemmen er en lille septim fra d1-c2. Bassen har den største ambitus på en oktav fra G til g, mens altstemmen holder sig indenfor en sekst og tenoren indenfor en stor septim. Den, til tider, dybe basstemme på grundtonerne, skaber en højtidelig og dramatisk effekt i versene.
Harmonik
Guuterput Qutsinnermiu er opbygget efter funktionsharmoniske principper med spænding og opløsning, eksempelvis i form af en dominantseptimakkord (D7) til tonika (G) i slutningen af hvert formled. Veksel- og gennemgangstoner bruges til at skabe dette spændingsforhold, ved at gå til dominantens syvende trin umiddelbart før opløsning til tonika.
Salmen gør brug af akkorderne tonika (G), subdominant (C), dominant (D), tonikaparallel (Em) og subdominantparallel (Am). Desuden opstår enkelte dominant-kvartkvint-forudhold (D7(sus4)), som opløses til dominant og så igen til tonika (takt 13 og 18). Ved akkordtonefordoblinger er det gennemgående princip, at grundtonen fordobles, så længe bassen synger grundtonen.
Tekst
Teksten er baseret på Lukasevangeliet, kapitel 2 (juleevangeliet) i Det Nye Testamente, og gør derfor brug af religiøst sprog, uden at teksten er taget direkte fra juleevangeliet. I introduktionen præsenteres scenariet med engleskaren, som stiger ned til hyrderne og synger for dem. I versene er det så selve englenes sang der synges, som priser gud og forkynder Frelserens fødsel, der vil lede til fryd og fred på jorden.
I nedenstående danske oversættelse/gendigtning af Mathias Stork og Christian Ludwigs fra 1910 (Fredenborg, 2000, s. 290-1), er der indskrevet flere enderim i sangen, som dog ikke findes i den grønlandske version.
| Formled | Grønlandsk tekst | Dansk tekst |
|---|---|---|
| Intro | Inngilerpassuit Savanik paarsisunut juullimi ima tussiarput: |
En engleskare stor Steg i julenat ned til jord, Sang for markens hyrder sødt i kor: |
| Vers 1 | Guuterput qutsinnermiu naalannarsingaarli! Nuna eqqissineqarli tipaatsungaarillu, inuk - aa, annaffissaqaleravit. |
Dig, Gud, vor Gud, i himmelhjelm, Ske pris i Evighed! Nu daler fred til jorden ned Og Fryd i hjærters Gem! Jordens børn! I dag er Jer en Frelser Født. |
| Vers 2 | Illernartoq Guutiusoq qilammi Naalagaq pimmat nunarsuatsinnut nuannaarneqarpoq inunni, annattussannguleramik. |
At Jesus Krist, Gud Herren stor, Vor Julegave god, For os sin Hemmersal forlod, Blev fred og Fryd paa Jord! Jordens Børn, For frelsen bringer Love og Tak. |
Tid og rum
Guuterput Qutsinnermiu udfolder sig primært i rummet. Der er naturligvis spænding i de tilbagevendende kadencer i salmen, ligesom introduktionen leder op til englenes forkyndelse i versene, men hvert enkelt formled er lukket omkring sig selv både musikalsk og tekstligt, idet den musikalske forløsning tilbage til tonika sker i slutningen af hvert formled og tekststykkerne primært består i pris af Gud og Jesus.
Perspektivering
Guuterput Qutsinnermiu er på mange måder inspireret af den protestantiske salmetradition, som Rasmus Berthelsen var velkendt med i kraft af sin uddannelse som kateket og sit virke som organist. Introduktionen og inuttooq-stilen som sangen synges i, gør dog salmen anderledes end andre salmer i den protestantiske tradition.
Vi kan ikke med sikkerhed vide, om salmen oprindeligt blev sunget så udpræget inuttooq, som den gør i dag, og introduktionen er som nævnt nok af senere tilkomst. Det kan således være, at Rasmus Berthelsen oprindeligt sigtede efter et udtryk, som i højere grad lå i overensstemmelse med den protestantiske salmetradition, men hans eftertid har i så fald haft øje for salmens potentiale for at finde et særegent grønlandsk udtryk frem i salmen.
Det er denne lyd og dette udtryk, som har været med til at vinde grønlandsk korsang international berømmelse, idet sangstilen er anderledes end i en europæisk sangtradition, mens kompositionerne samtidig har et element af genkendelighed. Selvom man således kan kritisere sangerne i de eksisterende optagelser af salmen for at synge falsk og ude af rytme, er denne stil netop det, som gør salmen interessant, anderledes og smuk for dem, som åbner ørerne for salmens helt unikke lyd.
Salmen er i udpræget grad velegnet til fællessang, omend den er hård at synge grundet det langsomme tempo. Salmen er hyldet for at skabe en stemning af hellig højtidelighed, ved at lade sangerne (menigheden) træde i englenes sted og forkynde Jesus fødsel. Da salmen er kendt som flerstemmig sats og desuden er rimeligt let lært flerstemmigt, vil rigtig mange mennesker i Grønland kunne springe ind på stemmerne ved en gennemsyngning og dermed skabe spontan flerstemmighed. Det giver en oplevelse af fællesskab for de medvirkende.
Vurdering
Guuterput Qutsinnermiu er en særegen smuk, alvorlig, sentimental men frem for alt højtidelig salme, som ofte får tårerne frem i øjnene hos både sangere og tilskuere. Den karakteristiske lyd og salmens status som den mest kendte grønlandske julesalme og en højt skattet del af den grønlandske immaterielle kulturarv, giver afsyngning af salmen en vigtig rituel karakter til julegudstjenester og i tv-programmet Julehilsen til Grønland, som hvert år afsluttes med salmen. Brugen af sangstilen inuttooq i salmen og de dybe herrestemmer understøtter musikalsk højtideligheden ved salmen.
3. Analysevejledning
Analysevejledningen giver med korte stikord et overblik over de musikalske parametre, det kan være relevant at inddrage ved analysen af grønlandsk musik. Du kan læse mere dybdegående om de enkelte musikalske parametre og analysemetoder i sektionen Analyse.
Karakteristik
- Kunstner, titel, album, udgivelsesdato og eventuelt andre faktuelle oplysninger der er relevante i forhold til analysen.
Form
- Musikstykkets struktur og metrik, herunder inddelingen i formled og formleddenes indplacering i en overordnet formtype.
Instrumentation
- De forskellige musikinstrumenter og deres funktion undervejs.
Groove
- Rytmegruppens samspil, aktivitetsniveau og rytmiske sammensætning.
Hook, break og gimmick
- Iørefaldende fraser (hooks). Ophold i rytmegruppen, ofte med en eller flere rytmiske markeringer undervejs (breaks). Kuriøse og opmærksomhedsfangende elementer (gimmicks).
Sound
- Klangen af de enkelte musikinstrumenter og sangere og klangen af musikstykket som helhed.
Reallyde
- Brug af reallyde som henviser til eksempelvis naturen.
Traditionelle symboler
- Brug af inuit-symboler enten lydmæssigt eller i eventuelt medfølgende visuelt materiale.
Melodik
- Melodiens opbygning, funktion og vigtigste kendetegn.
Harmonik
- Musikstykkes akkorder, deres indbyrdes forhold og deres forhold til musikstykkets tekst og overordnede karakter.
Tid og rum
- Musikstykkets udvikling i tid og rum.
Tekst
- Tekstens sprog, betydning og musikalske funktion, herunder særligt centrale vokaler og ord.
Udtryksfelt
- Forholdet mellem musik og tekst, herunder brugen af musikalske virkemidler der understreger sangens tekst og stemning.
Perspektivering
- En begrundet indplacering af sangen i den grønlandske populærmusikhistorie, baseret på analyseresultaterne.
Eksempelanalyse af to udvalgte grønlandske sange fra to forskellige tidsperioder i den grønlandske musikhistorie. Nederst findes en kort analysevejledning, du kan bruge til hjælp i forbindelse med egne analyser.
Indhold
1. Arnarulunnguaq (1991)
Arnarulunnguaq er skrevet af den kendte grønlandske kunstner Ole Kristiansen. Det er udgivet på albummet "Pop Uummataaruffiummi" ("Pop i hjerteløsheden"), som er indspillet og mixet i Aqisseq-studiet i Sisimiut i juni 1991 sammen med Sume-frontmand Malik Høegh. Yderligere medvirkende på albummet er Nuka Absalonsen, Eigil Petersen og Jesper Vognsgaard. Følgende analyse er lavet på baggrund af nummeret på cd og en transskription af sangen, som af ophavsretsmæssige årsager ikke vedlægges her.
Ole Kristiansen: Arnarulunnguaq (1991)
Form
Arnarulunnguaq er bygget op om en udvidet popform bestående af vers (A), omkvæd (B) og et kontraststykke (C), der både starter og slutter med et instrumentalstykke på henholdsvis 4 og 2 takter. Desuden introduceres et mellemstykke (D), som harmonisk er en sammenblanding af de tidligere formled. Det leder op til et omkvæd, og ret utypisk afsluttes nummeret med at gentage kontraststykket. Dermed opnås den ret specielle form ABABCABDBC, som hverken har intro eller outro.
| Formled | Funktion | Metrik (takter) | Tid på lydfil |
|---|---|---|---|
| A | Vers | 8 | 0:00 |
| B | Kvæd | 8 | 0:22 |
| A | Vers | 8 | 0:44 |
| B | Kvæd | 8 | 1:06 |
| C | Kontraststykke | 10 | 1:27 |
| A | Vers | 8 | 1:54 |
| B | Kvæd | 8 | 2:15 |
| D | Mellemstykke | 8 | 2:37 |
| B | Kvæd | 8 | 2:59 |
| C | Kontraststykke | 8 | 3:20 |
Instrumentation og sound
Arnarulunnguaq er grundlæggende bygget op omkring en pop/rock-opstilling af trommesæt, basguitar, elektrisk guitar, keyboards og sang med kor-dubs. Nummerets sound er præget af en omfattende brug af forskellige keyboardstemmer og -lyde samt MIDI-programmerede instrumenter, herunder trommer. Det giver en mekanisk lyd på flere af instrumenterne, som står i kontrast til Ole Kristiansens karakteristiske organiske og tilbagelænede stemme.
Rent dynamisk skifter nummeret imellem nogle stille vers, som leder op til nogle kraftigere omkvæd og kontraststykker. Den dynamiske effekt opnås dog ved at skabe en oplevelse af øget intensitet igennem brug af højere register for både sang og instrumenter og ændringer i guitarernes rytmiske groove, frem for en væsentlig ændring i lydstyrke.
Nummerets primære hook er omkvædets start, hvor der synges "Arnarulunnguaq". I instrumenterne ligger desuden nogle let genkendelige guitarfigurer i både vers og omkvæd. På gimmick-siden ligger der en claves-lignende percussionlyd og en orgellyd på off-beat i verset. Disse elementer skaber et næsten reggae-præget lag i groovet.
Arnarulunnguaq er på mange måder indspillet med en live-lyd. Der gøres tydeligt brug af rumklang på lilletromme, vokal og guitar, som også har tremolo-effekt i verset, men det er effekter, der er almindeligt brugt i livemusik. Omvendt er der gjort brug af en mængde forskellige keyboardlyde samt programmerede trommer og formegentlig også bas, som trækker i nummeret i en mere mekanisk og elektronisk retning. Dette er kendetegnende for Ole Kristiansens musik i almindelighed, og han omtales som perfektionist, der foretrækker MIDI-programmering, fordi dette sikrer en fejlfri indspilning. Derfor kommer groovet også til at lyde for præcist til at være en live-indspilning.
Rytmik og groove
Arnarulunnguaq går i 4/4-takt i et jævnt tempo omkring 90 BPM. Brugen af MIDI-programmering gør, at nummerets grundinstrumenter er præcise timingmæssigt, men der skabes dermed også en tydelig kontrast til den indspillede guitar og vokal, der timingmæssigt er mere dynamisk, og særligt vokalen ligger tilbage på beatet. I verset ser centrale dele af groovet sådan ud:
Groovet er præget af en række rytmiske ostinater. De primære betoninger er på 2 og 4, men forskellige instrumenter markerer forskellige taktslag og skaber derved komplementærrytmik – eksempelvis mellem guitar og bas, som overtager hinandens 8.-delsrytme. Trommerne spiller en nogenlunde fast trommerytme med 8.-dele på hihat, lilletromme på 2 og 4 og en synkoperet stortrommerytme som dog altid markerer 1.
Desuden forekommer et primært 8.-delsbaseret basmotiv ovenpå trommerne, som spiller en kombination af grundtoner, akkordtoner og gennemgangstoner i et tilbagevendende rytmisk ostinat. Dette motiv spiller også i omkvædet og ændres først grundlæggende i kontraststykket, hvor bassen spiller nogle synkoperede rytmiske motiver, som ligeledes gentages mere eller mindre præcist.
Tekst
Sangens tekst er (oversættelse til engelsk ud fra pladecoveret):
| Formled | Tekst |
|---|---|
| Vers 1 | The snow is falling down, quietly From the sky of the evening |
| Kvæd | Arnarulunnguaq why are you so sad Arnarulunnguaq, it will do |
| Vers 2 | The snow is falling down, quietly But what you kept quiet, did not do |
| Kvæd | Arnarulunnguaq… |
| Kontraststykke 1 | The insects are buried by snow I wonder if your mind will bury you |
| Vers 3 | Now you just leave because it is already dawn You will come out to the falling snow |
| Kvæd | Arnarulunnguaq… |
| Mellemstykke | Where are you now since you have become blind In the dump of the heart-breaking places? The light that sometimes follows You seemed to forget it |
| Kvæd | Arnarulunnguaq… |
| Kontraststykke | The insects… |
Teksten til sangen er typisk for Ole Kristiansens musik. Den gør brug af billedsprog fra naturen, her i form af sneen der falder stille og dækker landskabet, som symbol på noget Arnarulunnguaq fortier og også risikoen for, at hun vil blive begravet af sit eget sind.
Teksten er skrevet som en monolog henvendt til Arnarulunnguaq, og i mellemstykket til sidst i sangen, minder fortælleren Arnarulunnguaq om at huske lyset, som også finde på hjerteskærende steder. Selvom sangen ofte bliver fortolket som en hyldest til den historiske Arnarulunnguaq, er der altså ikke noget håndfast i teksten, som indikerer dette, lige bortset fra navnet Arnarulunnguaq, som er et meget brugt navn, der betyder "lille søde kvinde".
Tekstens budskab handler om faren ved at fortie sorg og lade sig opsluge af mørke tanker, teksten beskriver således Arnarulunnguaq og taler til hende. Dette billede understreges af de rolige vers, de klagende omkvæd og de dramatiske kontraststykker, hvor der skiftes til moltonearten. Der opstår en form for klimaktisk forløsning i mellemstykket, når fortælleren minder Arnarulunnguaq om at huske lyset.
Ole Kristiansen er kendt og elsket for sine tekster, og tekstens vigtighed er her understreget ved, at melodien tilpasses teksten, og at dele af melodien har en reciterende form.
Tid og rum
Arnarulunnguaq er et nummer som dels har en række gentagelser i både groove og melodi, hvilket peger i retning af en udfyldning i rum frem for tid, men der er samtidig en udvikling i nummeret, igennem de forskellige stykker, hvoraf særligt verset leder musikalsk op til omkvædet, og også i mellemstykkets tekstlige og musikalske forløsning. Nummeret har altså elementer af både tid og rum i sig.
Perspektivering
Ligesom meget andet af Ole Kristiansens musik, er Arnarulunnguaq et melankolsk nummer, uden at være decideret sørgeligt. Det rummer en række modsætningsforhold, primært igennem forskellen på versets rolige udtryk og kontraststykket, som har en næsten desperat stemning. Men også i modsætningen mellem Ole Kristiansens organiske tilbagelænede stemme og de lidt mekaniske MIDI-programmerede instrumenter.
Arnarulunnguaq er, trods det melankolske tema, en elsket sang til livekoncerter, og også som fællessang, hvor særligt omkvædet er velegnet. Som indspillet nummer fungerer sangen dog også som lyttemusik med en detaljeret musikalsk produktion og en tekst som beskriver kvinden Arnarulunnguaq og vækker til eftertanke omkring at se på livets lyse sider, selv når livet er svært.
Som albummets titel "Pop Uummaataruffimmi" antyder, så befinder nummeret Arnarulunnguaq sig i den poppede ende af spektret. I Grønland er der dog en generel tendens til, at rock-genren forstås bredere end mange andre steder, og man vil nok derfor i Grønland kalde sangen for et rocknummer. Dette skyldes delvist også, at pop ofte anses som overfladisk, og Ole Kristiansen regnes for en af landets absolut dybeste tekstforfattere. Genremæssigt kan nummeret sammenlignes med musik af både Lars HUG og David Bowie, som er to af Ole Kristiansens internationale inspirationskilder.
Vurdering
Brugen af ældre midi-programmering på Arnarulunnguaq gør nummeret lidt stift, og Ole Kristiansens tilbagelænede stemme, som er udtryksfuld i højere grad end ren, kan skabe en barriere for nye lyttere. Omvendt er denne sammensætning kendetegnene for Ole Kristiansens musik, og med til at skabe hans lyd, som er karakteristisk og elsket vidt og bredt i Grønland. Med nummeret er det lykkedes at gøre et synkoperet og formmæssigt ret kompliceret stykke musik til en national klassiker, hvilket skyldes kombinationen af et unikt udtryk og en dyb tekst, der afspejles i musikken på velovervejet vis.
2. Guuterput qutsinnermiu (1852)
Julesalmen Guuterput Qutsinnermiu ("Vor Gud i det høje") blev skrevet af Rasmus Berthelsen i 1852. Introduktionen skulle efter sigende være tilføjet af Elias Gedionsen i 1955. Denne analyse er baseret på et arrangement af Johan Kleist, som er nr. 9 i bogen Tussiaqattaarutit fra 1983, samt en række optagelser af fremførelser fundet online, som dog ikke er baseret på nodeforlægget. En fremførelse kan høres her:
Aavaat koret Guuterput Qutsinnermiu (2012)
Form
Salmens form er lidt anderledes end andre salmer på grund af introduktionen, som så også synes at være en senere tilføjelse, som blev fundet nødvendig som introduktion til salmens scene fra juleevangeliet. Med dette i mente overholder salmen så også det princip, at titlen og starten på 1. vers er identiske. Efter introduktionen består salmen så af to vers, som hver er bygget op omkring en AAB-viseform. Samlet set ser salmens form således ud:
| Formled | Formdel | Metrik (takter) | Tid på lydfil |
|---|---|---|---|
| Intro | I | 7 takter plus optakt | 0:10 |
| Vers 1 | A | 7 | 0:55 |
| A | 7 | 1:37 | |
| B | 6 | 2:17 | |
| Vers 2 | A | 7 | 2:53 |
| A | 7 | 3:34 | |
| B | 6 | 4:15 |
Det er bemærkelsesværdigt, at salmen i så høj grad opererer med ulige takttal i de forskellige formled, men det flydende langsomme tempo sammen med brugen af fermater, ritardando og ophold gør, at man hverken som lytter eller sanger oplever dette, idet man alligevel ikke har en tydelig puls- eller taktfornemmelse.
Sangstemmer og klang
Sangen er her arrangeret for firestemmigt kor: sopran, alt, tenor og bas hele vejen igennem melodien. I mange optagelser af sangen, som man kan finde på nettet, kommer stemmerne løbende ind igennem introen, og salmen bliver først firstemmig i versene.
Guuterput Qutsinnermiu bliver sunget i sangstilen Inuttooq, som betegnes som flerstemmig, meget langsom og uden tonespring, afbrydelser eller pauser (Fredensborg, 2000, s. 292). I noden kan denne sangstil spores igennem et relativt fraværd af pauser, en række fermater og nogle 4.-dels-gennemgangstoner og vekseltoner med bindebuer.
Salmen er et af de mest udprægede eksempler på sangstilen Inuttooq, idet den normalt synges ekstremt langsomt, hvor stemmerne "flyder" rundt på tonerne uden at forsøge at være tidsmæssigt præcist synkrone. Det kan virke som en gimmick, men opleves som højtideligt og følelsesladet i Grønland, hvor salmen er højt skattet.
Dynamisk er introduktionen i piano (svagt) mens den gentagede A-del af verset starter i mezzoforte (halvkraftigt), for så at gå til forte (kraftigt) i de sidste 3 takter af formledet. B-delen af verset starter i piano og går så til forte efter bare to takter.
Med tiden er man begyndt at rejse sig når verset begynder og flerstemmigheden ofte først tager fat. Tekstmæssigt træder sangerne her i englenes sted, som skrevet i juleevangeliet, og forkynder Jesus fødsel på jorden for hyrderne, hvorimod den senere ankomne introduktion forklarer scenariet. At det er englene som taler i verset understreges altså musikalsk igennem dynamik og ofte i fremførelse igennem begyndende 4-stemmighed.
Rytmik
I dette arrangement går Guuterput Qutsinnermiu i 4/4-takt. Der er ingen tempoangivelser på noden, men fra tilgængelige optagelser ved vi, at salmen synges adagissimo (yderst langsomt), nede omkring 40 BPM, og med et meget løst forhold til tempo, hvilket fremgår af både fermater og ritardando påskrevet i sidste takt af hver formdel.
I introduktionen (minuttal 0:10) er de fleste rytmer 4.-dele, hvilket giver en fornemmelse af betoning på alle 4 slag. Rytmen i versene er til gengæld generelt halvnoder og dermed betoning af 1 og 3, men der er en række 4.-dels-gennemgangs- og vekseltoner. Der er desuden det særlige, at en markeret fermat og vejrtrækning i 4. takt i verset (minuttal 1:12) giver en oplevelse af betoning på både 3- og 4-slaget. B-delen af verset har også primært betoning af 1- og 3-slaget, men laver den samme betoning af 4-slaget i formleddets takt 2.
Tekst
Teksten er baseret på Lukasevangeliet, kapitel 2 (juleevangeliet) i Det Nye Testamente, og gør derfor brug af religiøst sprog, uden at teksten er taget direkte fra juleevangeliet. I introduktionen præsenteres scenariet med engleskaren, som stiger ned til hyrderne og synger for dem. I versene er det så selve englenes sang der synges, som priser gud og forkynder Frelserens fødsel, der vil lede til fryd og fred på jorden.
I nedenstående danske oversættelse/gendigtning af Mathias Stork og Christian Ludwigs fra 1910 (Fredenborg, 2000, s. 290-1), er der indskrevet flere enderim i sangen, som dog ikke findes i den grønlandske version.
| Formled | Grønlandsk tekst | Dansk tekst |
|---|---|---|
| Intro | Inngilerpassuit Savanik paarsisunut juullimi ima tussiarput: |
En engleskare stor Steg i julenat ned til jord, Sang for markens hyrder sødt i kor: |
| Vers 1 | Guuterput qutsinnermiu naalannarsingaarli! Nuna eqqissineqarli tipaatsungaarillu, inuk - aa, annaffissaqaleravit. |
Dig, Gud, vor Gud, i himmelhjelm, Ske pris i Evighed! Nu daler fred til jorden ned Og Fryd i hjærters Gem! Jordens børn! I dag er Jer en Frelser Født. |
| Vers 2 | Illernartoq Guutiusoq qilammi Naalagaq pimmat nunarsuatsinnut nuannaarneqarpoq inunni, annattussannguleramik. |
At Jesus Krist, Gud Herren stor, Vor Julegave god, For os sin Hemmersal forlod, Blev fred og Fryd paa Jord! Jordens Børn, For frelsen bringer Love og Tak. |
Tid og rum
Guuterput Qutsinnermiu udfolder sig primært i rummet. Der er naturligvis spænding i de tilbagevendende kadencer i salmen, ligesom introduktionen leder op til englenes forkyndelse i versene, men hvert enkelt formled er lukket omkring sig selv både musikalsk og tekstligt, idet den musikalske forløsning tilbage til tonika sker i slutningen af hvert formled og tekststykkerne primært består i pris af Gud og Jesus.
Perspektivering
Guuterput Qutsinnermiu er på mange måder inspireret af den protestantiske salmetradition, som Rasmus Berthelsen var velkendt med i kraft af sin uddannelse som kateket og sit virke som organist. Introduktionen og inuttooq-stilen som sangen synges i, gør dog salmen anderledes end andre salmer i den protestantiske tradition.
Vi kan ikke med sikkerhed vide, om salmen oprindeligt blev sunget så udpræget inuttooq, som den gør i dag, og introduktionen er som nævnt nok af senere tilkomst. Det kan således være, at Rasmus Berthelsen oprindeligt sigtede efter et udtryk, som i højere grad lå i overensstemmelse med den protestantiske salmetradition, men hans eftertid har i så fald haft øje for salmens potentiale for at finde et særegent grønlandsk udtryk frem i salmen.
Det er denne lyd og dette udtryk, som har været med til at vinde grønlandsk korsang international berømmelse, idet sangstilen er anderledes end i en europæisk sangtradition, mens kompositionerne samtidig har et element af genkendelighed. Selvom man således kan kritisere sangerne i de eksisterende optagelser af salmen for at synge falsk og ude af rytme, er denne stil netop det, som gør salmen interessant, anderledes og smuk for dem, som åbner ørerne for salmens helt unikke lyd.
Salmen er i udpræget grad velegnet til fællessang, omend den er hård at synge grundet det langsomme tempo. Salmen er hyldet for at skabe en stemning af hellig højtidelighed, ved at lade sangerne (menigheden) træde i englenes sted og forkynde Jesus fødsel. Da salmen er kendt som flerstemmig sats og desuden er rimeligt let lært flerstemmigt, vil rigtig mange mennesker i Grønland kunne springe ind på stemmerne ved en gennemsyngning og dermed skabe spontan flerstemmighed. Det giver en oplevelse af fællesskab for de medvirkende.
Vurdering
Guuterput Qutsinnermiu er en særegen smuk, alvorlig, sentimental men frem for alt højtidelig salme, som ofte får tårerne frem i øjnene hos både sangere og tilskuere. Den karakteristiske lyd og salmens status som den mest kendte grønlandske julesalme og en højt skattet del af den grønlandske immaterielle kulturarv, giver afsyngning af salmen en vigtig rituel karakter til julegudstjenester og i tv-programmet Julehilsen til Grønland, som hvert år afsluttes med salmen. Brugen af sangstilen inuttooq i salmen og de dybe herrestemmer understøtter musikalsk højtideligheden ved salmen.
3. Analysevejledning
Analysevejledningen giver med korte stikord et overblik over de musikalske parametre, det kan være relevant at inddrage ved analysen af grønlandsk musik. Du kan læse mere dybdegående om de enkelte musikalske parametre og analysemetoder i sektionen Analyse.
Karakteristik
- Kunstner, titel, album, udgivelsesdato og eventuelt andre faktuelle oplysninger der er relevante i forhold til analysen.
Form
- Musikstykkets struktur og metrik, herunder inddelingen i formled og formleddenes indplacering i en overordnet formtype.
Instrumentation
- De forskellige musikinstrumenter og deres funktion undervejs.
Groove
- Rytmegruppens samspil, aktivitetsniveau og rytmiske sammensætning.
Hook, break og gimmick
- Iørefaldende fraser (hooks). Ophold i rytmegruppen, ofte med en eller flere rytmiske markeringer undervejs (breaks). Kuriøse og opmærksomhedsfangende elementer (gimmicks).
Sound
- Klangen af de enkelte musikinstrumenter og sangere og klangen af musikstykket som helhed.
Reallyde
- Brug af reallyde som henviser til eksempelvis naturen.
Traditionelle symboler
- Brug af inuit-symboler enten lydmæssigt eller i eventuelt medfølgende visuelt materiale.
Tid og rum
- Musikstykkets udvikling i tid og rum.
Tekst
- Tekstens sprog, betydning og musikalske funktion, herunder særligt centrale vokaler og ord.
Udtryksfelt
- Forholdet mellem musik og tekst, herunder brugen af musikalske virkemidler der understreger sangens tekst og stemning.
Perspektivering
- En begrundet indplacering af sangen i den grønlandske populærmusikhistorie, baseret på analyseresultaterne.