Trommenotation

I mindre bands spiller trommeslageren sjældent efter trommenoder, men efter et leadsheet. I orkestersammenhænge og andre sammenhænge, hvor der er behov for en relativt eksakt trommestemme, noteres trommerne ved brug af reduceret nodenotation. En eksakt notation på noder benyttes kun i meget sjældne tilfælde, hvor trommestemmen skal være helt nøjagtig.

1. Trommesættet

Trommesættet findes i forskellige udformninger, men det består normalt af:

• Fem trommer med skind: stortromme, lilletromme og tre tammer (høj sidetam, dyb sidetam og gulvtam). Tammerne kaldes også tam tammer eller tommer.
• Tre bækkener af metal: hi-hat, crashbækken og ridebækken.

Stortrommen anslås af en pedal med højre fod, mens hi-hatten styres (åbnes og lukkes) af en pedal med venstre fod. De øvrige trommer og alle bækkener anslås med håndholdte slagredskaber.

Der findes fire forskellige typer slagredskaber. Valget af slagredskab har en betydelig indflydelse på trommesættets klang:

Trommestikker (også kaldet stikker) anvendes i det meste pop og rock. De er typisk lavet af træ og findes i varierende tykkelser og hårdheder. Trommestikker giver en markant og sprød klang.

Whiskers anvendes primært i jazz, blues og country. De består af en række tråde af metal (eller sjældnere nylon eller plastik), der er fæstnet sammen med et solidt håndtag. Whiskers giver en varm, blød og afdæmpet klang.

Rods minder på mange måder om trommestikker, men de giver en mindre voluminøs og mere afdæmpet klang. Rods bruges derfor især til akustiske optrædener og i øvesituationer, hvor omgivelserne ikke skal forstyrres. Deres konstruktion - en samling forbundne træpinde - har givet dem øgenavnet blomsterpinde.

Køller anvendes primært til bækkenhvirvler og til trommerytmer, der gør hyppig brug af trommesættets tre tammer. De er lavet af træ og har et garn- eller filthoved. Køller giver en blød og rund klang.

2. Placering i nodesystemet

Trommerne noteres i et enkelt nodesystem med en slagtøjsnøgle (også kaldet en trommenøgle). Slagtøjsnøglen findes i to forskellige, men i praksis identiske, udgaver:

Hver tromme og hvert bækken har sin egen plads i nodesystemet. Der findes ingen standard for, hvor de forskellige trommer og bækkener noteres, men ofte benyttes følgende notation:

Slag på skind (stortromme, lilletromme og tammer) noteres med almindeligt nodehoved, og slag på metal (bækkener og kantslag på lilletromme) noteres med krydsnodehoved. Nodehalsen vender nedad ved notation af trommer og opad ved notation af bækkener (undtagen hi-hat med fod).

3. Notation i stemmer

En trommerytme noteres i to stemmer, hvor bækkenerne udgør en stemme (med opadvendt nodehals), og trommerne udgør en anden stemme (med nedadvendt nodehals):

De to stemmer noteres fuldkomne, hvilket vil sige, at den sammenlagte sum af nodeværdier og pauser i hver stemme i hver takt er lig taktartens brøkmæssige værdi. I 4/4-takt indeholder hver stemme således noder og pauser med en samlet varighed på fire 4.-delsnoder.

Af læsemæssige hensyn bør brugen af bindebuer og pauser så vidt muligt undgås. Man anvender dog normalt ikke halvnoder i notationen - disse erstattes i stedet af en 4.-delsnode og en 4.-delspause. I eksemplet herover er der anvendt en 8.-delspause på 3-slaget i første takt, fordi en 4.-delsnode på 2og-slaget ville have gjort 3-slaget usynligt (jf. gruppering af noder i takten):

4. Reduceret nodenotation

I praksis skriver man kun meget sjældent en trommestemme fuldt ud på noder. I stedet benytter man en form for reduceret nodenotation, som dels er mere letlæselig for trommeslageren, og dels giver trommeslageren mulighed for at variere sit spil efter behag.

Nodesystem og nøgle

Trommerne noteres i et enkelt nodesystem med en slagtøjsnøgle:

Trommesæt

Trommerne angives på partiturets første side, enten øverst til venstre på siden eller umiddelbart til venstre for første nodesystem (der indrykkes mod højre for at gøre plads til teksten). Sidstnævnte notationsmetode benyttes altid i partiturer med flere stemmer.

I rytmisk musik er der tradition for, at tekst i partituret skrives på engelsk. Almindeligt trommesæt angives derfor med teksten Drums (alternativt Drum Set eller Drum Kit). Udvidet trommesæt (afsnit 5) angives med udvidelsen i parentes, eksempelvis: Drums (with cowbell) eller Drums (with double bass pedal). Engelsk oversættelse af alle trommedele og slagredskaber findes her.

Karakter, tempo og slagredskab

Musikstykkets karakter og tempo angives i begyndelsen af noderne over nodesystemet. Karakteren angives med engelsk betegnelse. Tempoet angives med engelsk betegnelse eller oftere som et antal taktslag per minut. Slagredskabet angives med engelsk betegnelse under nodesystemet:

Eksempler på andre karakterbetegnelser er Jazz Waltz, Funky Soul, Swing feel, Bright Latin, Bossa Nova og Straight Ballad. Karakter- og tempobetegnelsen kan eventuelt kombineres - eksempelvis Medium Swing, Lively Jazz Waltz, Fast Rock og Up-tempo Latin - men bør dog suppleres med en præcis angivelse af antal taktslag per minut.

Spilleanvisninger

Reduceret nodenotation er en kombination af mere eller mindre konkrete spilleanvisninger, og af skråstreger hvor man lader det være op til trommeslageren selv at udforme trommestemmen. Jo flere og jo mere præcise spilleanvisninger man noterer, jo bedre kan man kontrollere det klanglige resultat, men jo mindre kunstnerisk frihed giver man også trommeslageren. Det handler derfor om at finde en balancegang, hvor man noterer det nødvendige i forhold til at opnå det resultat, man ønsker, men hvor man samtidig giver plads til, at trommeslageren kan udfolde sig på egen hånd.

Der findes grundlæggende tre forskellige typer spilleanvisninger:

• Pauser. Pauser angiver, at trommeslageren ikke skal spille:

  

• Skråstreger. Skråstreger angiver, at trommeslageren selv skal udforme sin stemme. Stregerne kan eventuelt suppleres med en skriftlig spilleanvisning, der guider trommeslageren i retning af det ønskede klanglige resultat, eksempelvis snare on 2 and 4 (lilletromme på 2- og 4-slaget), 8th note ride (8.-dels ridebækken) eller snare cross-stick (lilletromme kantslag). Teksten ad lib. (ad libitum) eller freely lader udformningen være helt op til trommeslageren selv:

  

  Skråstregerne - én for hvert taktslag - giver et visuelt overblik over hver takt. Ved ophold over flere taktslag (eksempelvis ved fermater), og ved indsatser mellem taktslagene (eksempelvis ved optakter), benyttes rytmenoder til angivelse af henholdsvis varighed og indsatstidspunkt:

  

• Noder. Noder angiver specifikke rytmer, trommeslageren skal spille. Notationspraksis er beskrevet i afsnit 2, 3 og 5. Som regel skriver man en grundrytme på en eller to takter og indikerer derefter med skråstreger og teksten sim. (similar), at grundrytmen skal gentages de efterfølgende takter:

  

  Ved skift af grundrytme noteres grundrytmen blot på ny. For at undgå misforståelser og fejllæsninger bør man angive, om den noterede rytme gør brug af hi-hat eller ridebækken:

  

  Ved brug af sim. vil trommeslageren sjældent spille eksakte gentagelser, men variere gentagelserne efter behag (for at gøre rytmen mere levende). I tvivlstilfælde bør det angives, hvad der skal gentages - eksempelvis med teksten (previous bar) eller (previous two bars).

  En gentagelse af noderne i én takt kan alternativt angives med et bis-tegn:

  

  En gentagelse af noderne i to takter kan angives med et dobbelt bis-tegn:

  

Fills

Fills noteres normalt ikke på noder, men angives under nodesystemet med teksten Fill, efterfulgt af en vandret linje der indikerer fillets varighed. Angivelsen kan suppleres med en indikation af, hvilke trommer eller bækkener der skal indgå i fillet:

Et fill, som trommeslageren spiller alene (uden akkompagnerende instrumenter i orkestret), angives med teksten Solo Fill.

Markeringer

Rytmiske markeringer i andre instrumenter, som trommeslageren skal spille med på, noteres med stiknoder umiddelbart over nodesystemet. Stiknoderne suppleres ofte med en angivelse af, hvilket instrument i orkestret, der spiller de pågældende markeringer:

Hvis de rytmiske markeringer kun spilles af trommerne, skrives (solo drums) over stiknoderne.

Dynamik og tempoforskydninger

Dynamik og tempoforskydninger angives under nodesystemet.

Soloer

Improviserede soloer angives med teksten Drum solo over nodesystemet. Soloens afslutning angives med teksten End solo. Nodesystemet skal være forsynet skråstreger - og eventuelt markeringer, dynamik og tempoforskydninger - under hele soloen.

Eksempel

Se følgende eksempel på et trommepartitur, og lyt til lydeksemplet imens. Bemærk kombinationen af pauser, skråstreger, noder, rytmenoder og markeringer: (She's the One)

5. Spilleteknikker

Oversigt over de mest almindelige spilleteknikker på trommer og deres notation på noder.

16.-delsrytmer

Hi-hat: Øvede trommesagere kan spille 16.-dele på hi-hatten ved brug af skiftevis højre og venstre hånd. Når lilletrommen skal anslås, flyttes den ene hånd fra hi-hatten til lilletrommen. Der opstår da en pause i hi-hatten (fordi en hånd normalt ikke kan spille to efterfølgende 16.-dele), men pausen noteres ikke i noderne:

Stortromme: Det kræver en dygtig trommeslager at spille to successive 16.-dele på stortrommen. En længere serie af 16.-dele (tre eller flere) er kun mulig, hvis trommeslageren har to stortrommepedaler, eller hvis rytmen frembringes elektronisk (eksempelvis på et keyboard).

Udvidet trommesæt

Et trommesæt kan være udvidet med trommer og bækkener i mange forskellige størrelser og udformninger. Brugen heraf overlades normalt til trommeslageren selv, og disse noteres derfor sjældent på noder.

Et trommesæt kan også være udvidet med et eller flere percussioninstrumenter, eksempelvis træblok, koklokke, triangel og tamburin. Disse noteres med trekantet nodehoved på en tom plads i nodesystemet (med tydelig angivelse af, hvilket instrument der er tale om) eller angives alternativt med tekst over nodesystemet (eksempelvis cowbell on every beat).

Klanglængde

Trommer og hi-hat har en kort og konstant klanglængde, og nodeværdien er derfor uden betydning for klanglængden. Visuelt bør nodeværdierne dog afspejle klanglængden, og derfor anvender man sjældent halvnoder i notationen. Disse erstattes i stedet af en 4.-delsnode og en 4.-delspause.

Ridebækken og crashbækken har en klanglængde på op til flere sekunder. Hvis trommeslageren skal dæmpe klangen umiddelbart efter anslaget, angives det med en staccato-prik over noden:

Whiskers

I megen jazz anvendes en spilleteknik med whiskers, hvor venstrehånden gnider frem og tilbage på lilletrommen, samtidig med højrehånden spiller en swingende rytme på lilletrommen. Rytmen i højre hånd noteres med opadvendt nodehals, og den gnidende bevægelse i venstre hånd indikeres af vandrette bølgelinjer mellem noderne:

Rytmen suppleres ofte (som herover) af hi-hat med fod på 2- og 4-slaget. Det er ikke muligt samtidig at spille hi-hat med hånden, idet begge hænder er i brug på lilletrommen.

Ghost notes

Ghost notes er slag, typisk på lilletrommen, som spilles med en meget lav volumen. Slagene ændrer ikke på rytmens overordnede karakter og betoningsforhold, men de giver rytmen mere dybde og fylde. Ghost notes noteres i parentes:

Trommehvirvel

En trommehvirvel er en serie af meget hurtige slag på lilletrommen. De hurtige slag frembringer en særlig lyd, som kan bruges til at skabe spænding eller til at bygge en forventning op. Varigheden af trommehvirvlen er bestemt af nodeværdien.

Trommehvirvler noteres normalt som et tremolo, hvor der - afhængigt af nodeværdien - noteres mellem en og tre streger gennem nodehalsen (på helnoden over eller under noden):

Man kan også spille trommehvirvler på bækkenerne (bækkenhvirvler) og på tammerne. Disse noteres tilsvarende som et tremolo.

Rimshot

Et rimshot er et slag på lilletrommen, hvor trommestikken rammer kanten og skindet på trommen samtidig. Det frembringer en skarp lyd med mange overtoner. Rimshots noteres med firkantet nodehoved eller med gennemstreget, almindeligt nodehoved:

For at tydeliggøre notationen bør man skrive rimshot over noden, første gang notationen forekommer.

I mindre bands spiller trommeslageren sjældent efter trommenoder, men efter et leadsheet. I orkestersammenhænge og andre sammenhænge, hvor der er behov for en eksakt eller relativt eksakt trommestemme, noteres trommerne på noder.

1. Trommesættet

Trommesættet findes i forskellige udformninger, men det består normalt af:

• Fem trommer: stortromme, lilletromme og tre tammer (høj sidetam, dyb sidetam og gulvtam).
• Tre bækkener af metal: hi-hat, crashbækken og ridebækken.

Stortrommen anslås af en pedal med højre fod, mens hi-hatten styres (åbnes og lukkes) af en pedal med venstre fod. De øvrige trommer og alle bækkener anslås med håndholdte slagredskaber.

Man anvender primært to forskellige typer slagredskaber: trommestikker og whiskers. Valget af slagredskab har en betydelig indflydelse på trommesættets klang:

Trommestikker (også kaldet stikker) anvendes i det meste pop og rock. De giver en markant og sprød klang. Whiskers anvendes primært i jazz, blues og country. De giver en varm, blød og afdæmpet klang.

2. Placering i nodesystemet

Trommerne noteres i et enkelt nodesystem med en slagtøjsnøgle:

Hver tromme og hvert bækken har sin egen plads i nodesystemet. Der findes ingen standard for, hvor de forskellige trommer og bækkener noteres, men ofte benyttes følgende notation:

Slag på skind (stortromme, lilletromme og tammer) noteres med almindeligt nodehoved, og slag på metal (bækkener og kantslag på lilletromme) noteres med krydsnodehoved. Nodehalsen vender nedad ved notation af trommer og opad ved notation af bækkener (undtagen hi-hat med fod).

3. Notation i stemmer

En trommerytme noteres i to stemmer, hvor bækkenerne udgør en stemme (med opadvendt nodehals), og trommerne udgør en anden stemme (med nedadvendt nodehals):

De to stemmer noteres fuldkomne, hvilket vil sige, at den sammenlagte sum af nodeværdier og pauser i hver stemme i hver takt er lig taktartens brøkmæssige værdi. I 4/4-takt indeholder hver stemme således noder og pauser med en samlet varighed på fire 4.-delsnoder.

Trommer og hi-hat har en kort og konstant klanglængde, og nodeværdien er derfor uden betydning for klanglængden. Man anvender dog normalt ikke halvnoder i notationen (disse erstattes i stedet af en 4.-delsnode og en 4.-delspause).