Sammenbinding og punktering

Mange gange har man brug for at notere toner med andre varigheder end de, der er mulige kun ved brug af nodeværdierne. Man bruger derfor sammenbindinger og punkteringer til at forlænge nodeværdiernes varighed.

1. Sammenbinding

I en sammenbinding benytter man en bindebue til at binde to eller flere noder med ens tonehøjde sammen. De sammenbundne noder skal opfattes som én node, der er lige så lang som alle de sammenbundne noder tilsammen. Hvis nodehalsene vender nedad, vender bindebuen opad - og omvendt. Pauser kan ikke sammenbindes: (Mountain Song)

Den første sammenbinding i eksemplet herover har en varighed på en halvnode + en 8.-delsnode, svarende til i alt fem 8.-delsnoder. Kun den første af de to toner skal slås an, og den skal således holdes i en varighed svarende til i alt fem 8.-delsnoder.

Man kan også sammenbinde flere end to noder: (I Get Around)

Næstsidste sammenbinding i eksemplet herover har en varighed på en 8.-delsnode + en helnode + en 4.-delsnode, svarende til i alt elleve 8.-delsnoder. Bemærk at alle tre toner i sammenbindingen er et gis, idet virkningen af et løst fortegn forlænges ved sammenbinding.

2. Punktering

En punktering forlænger en hvilken som helst nodeværdi eller pause med halvdelen af dens egen værdi. En punkteret 4.-delsnode skal således forlænges med en 8.-delsnode, da halvdelen af en 4.-del er lig en 8.-del. En punkteret 4.-del har derved en samlet varighed svarende til tre 8.-dele.

En punktering noteres ved, at man sætter et punkt (en lille prik) efter noden eller pausen:

Hvis noden er noteret på en nodelinje, sættes punktet over nodelinjen: (Nessun Dorma)

Det kan være nemmest at læse en punkteret rytme, hvis man tænker de punkterede noder som to sammenbundne nodeværdier:

• Punkteret helnode = helnode sammenbundet med halvnode.
• Punkteret halvnode = halvnode sammenbundet med 4.-delsnode.
• Punkteret 4.-delsnode = 4.-delsnode sammenbundet med 8.-delsnode.
• Punkteret 8.-delsnode = 8.-delsnode sammenbundet med 16.-delsnode.

Alle punkterede nodeværdier kan noteres som to sammenbundne noder. Selvom der ingen praktisk forskel er på de to notationsmåder, vælger man ofte notationen med en punktering, da den er hurtigere at skrive og nemmere at læse.

3. Dobbeltpunktering og trippeltpunktering

En dobbeltpunktering og en trippeltpunktering forlænger en hvilken som helst nodeværdi eller pause med henholdsvis 3/4 og 7/8 af dens værdi. En dobbeltpunktering og en trippeltpunktering noteres ved, at man sætter henholdsvis to og tre punkter efter noden eller pausen:

Bemærk at varigheden af en dobbeltpunktering modsvarer varigheden af den oprindelige nodeværdi + de to underliggende nodeværdier, og at varigheden af en trippeltpunktering modsvarer varigheden af den oprindelige nodeværdi + de tre underliggende nodeværdier.

4. Gruppering af noder

Når man skal læse en rytme på noder, er de underliggende taktslag et vigtigt orienteringspunkt. Hvis en nodeværdi på en 4.-del eller derunder krydser et taktslag, skal man derfor som udgangspunkt opdele nodeværdien i to kortere nodeværdier bundet sammen med en bindebue, så taktslaget bliver "synligt". Taktslaget bliver synligt i det øjeblik, der står en node noteret på det pågældende taktslag.

I de øverste nodeeksempler herunder er henholdsvis 3- og 2-slaget i takten usynligt. Det gør rytmen meget svær at læse (prøv selv). 4.-delsnoden og 8.-delsnoden skal derfor opdeles i to kortere nodeværdier, som vist nederst:

Nodeværdier på en halvnode og derover, der indtræder mellem to taktslag, skal opdeles i kortere, sammenbunde nodeværdier, så 3-slaget i takten bliver synligt:

De samme regler gælder for pauser, som dog ikke skal sammenbindes, hvis de opdeles.

Mange gange har man brug for at notere toner med andre varigheder end de, der er mulige kun ved brug af nodeværdierne. Man bruger derfor sammenbindinger og punkteringer til at forlænge nodeværdiernes varighed.

1. Sammenbinding

I en sammenbinding benytter man en bindebue til at binde to eller flere noder med ens tonehøjde sammen. De sammenbundne noder skal opfattes som én node, der er lige så lang som alle de sammenbundne noder tilsammen. Hvis nodehalsene vender nedad, vender bindebuen opad - og omvendt. Pauser kan ikke sammenbindes: (Mountain Song)

Den første sammenbinding i eksemplet herover har en varighed på en halvnode + en 8.-delsnode, svarende til i alt fem 8.-delsnoder. Kun den første af de to toner skal slås an, og den skal således holdes i en varighed svarende til i alt fem 8.-delsnoder.

2. Punktering

En punktering forlænger en hvilken som helst nodeværdi eller pause med halvdelen af dens egen værdi. En punkteret 4.-delsnode skal således forlænges med en 8.-delsnode, da halvdelen af en 4.-del er lig en 8.-del. En punkteret 4.-del har derved en samlet varighed svarende til tre 8.-dele.

En punktering noteres ved, at man sætter et punkt (en lille prik) efter noden eller pausen:

Hvis en punkteret node er noteret på en nodelinje, sættes punktet over nodelinjen: (Nessun Dorma)

Det kan være nemmest at læse en punkteret rytme, hvis man tænker de punkterede noder som to sammenbundne nodeværdier:

• Punkteret helnode = helnode sammenbundet med halvnode.
• Punkteret halvnode = halvnode sammenbundet med 4.-delsnode.
• Punkteret 4.-delsnode = 4.-delsnode sammenbundet med 8.-delsnode.
• Punkteret 8.-delsnode = 8.-delsnode sammenbundet med 16.-delsnode.

Alle punkterede nodeværdier kan noteres som to sammenbundne noder. Selvom der ingen praktisk forskel er på de to notationsmåder, vælger man ofte notationen med en punktering, da den er hurtigere at skrive og nemmere at læse.